30. mar
KL. 19:30

Tide Lines (SCO)

Musik, Skotsk & Irsk Musikscene

Tide Lines. PR-foto.

Tide Lines (SCO)

Tide Lines

Koncerten er desværre aflyst i forbindelse med myndighedernes nedlukning pga det høje smittetryk.

Gæster med købte balkonbilletter vil snarest blive kontaktet med henblik på at få refunderet billetværdien for koncerten og evt. spisning samt evt. forkøbte cafévarer.

Årskortholdere i Skotsk/Irsk Musikscene vil blive kontaktet snarest om situationen samt om refundering af evt. spisningsbilletter samt evt. forkøbte cafévarer.

DETTE ER EN NY DATO SOM ERSTATNING FOR DEN (CORONARAMTE ) AFLYSNING D. 28/4 2020. DIN ORIGINALE BILLET FRA D. 28/4 2020 ER GYLDIG.

Tirsdag 30/3  19:30
Tide Lines (SCO)

Tide Lines dukkede op på scenen i sommeren 2016 med sangen ’Far Side of the World’, en dynamisk og iørefaldende kærlighedssang skrevet af forsangeren Robert Robertson, der skød op med raketfart på iTunes, forbi sange af navne som Coldplay, Beyonce og Adele. Bandet udgav i juni 2017 deres debutalbum, ’Dreams We Never Lost’, som næsten umiddelbart strøg op som nr. 14 på iTunes UKs liste over downloads, og i oktober 2018 fulgte de op med en EP, Let’s Make Tonight.

Tide Lines består udover Robert Robertson (sang/guitar) af Ross Wilson på keyboards, Alasdair Turner på elguitar og sækkepibe samt Fergus Munro på trommer. Arven fra Runrig fornægter sig ikke i bandets musik, der er tydeligt inspireret af de traditionelle toner fra det skotske højland og de skotske øer, men med et ben ligeså solidt plantet i rock og pop.

Bandet fik deres Danmarksdebut på Tønder Festival i 2018, og var på programmet igen i 2019. De har allerede skabt sig et dansk publikum, der snart kan glæde sig til at opleve dem rundt om i landet.

“Elegantly straddling the boundaries of Celtic folk/pop and rock”
Tom Ramft, Celtic Sounds

“…this band have the songwriting maturity to move far past the youth anthems when their time comes to move on. They are already writing and recording songs of real musical and lyrical maturity and quality”
Tom King, Southside Advertiser

“echoes of the great Runrig”
Dave Beeby, Living Tradition

140,-
Siddepladser på balkon
Skotsk/Irsk Musikscene
Spisning (fra kl. 17:30): 140,- / Gammeldag oksesteg med champignonsauce og persillekartofler.

OBS:
Denne koncert er en del af  ’Skotsk & Irsk Musikscene’, der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj – på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet á 550,- for sæson 2020/2021 kan købes online på Billetten. Årsbilletterne for sæson 20/21 er dog udsolgt.


Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:
Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.
Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her: https://baltoppenlive.dk/#select/90535/62.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest tirsdag 30/3 kl. 10:00.


Vedr. COVID-19 og billetkøb:

Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Tide Lines

Tide Lines. PR-foto.

Tide Lines. PR-foto.

Tide Lines. PR-foto.