1. okt
KL. 11:00

Mødre

Louise Schouw Teater - Performance, Teater

Mødre. Foto: Gudmund Thai.

Mødre

Louise Schouw Teater

Torsdag 1/10  11:00
Mødre
Louise Schouw Teater

“Jeg var en god mor – indtil jeg fik børn!“

Amning, bleskift og et tørlagt soveværelse. Det ufiltrerede comedyshow MØDRE fortæller ærligt og humoristisk om livet som småbørnsmor: Om drømmene, usikkerheden, forventningerne og om den altoverskyggende kærlighed til det lille væsen, der også er årsag til at man er indsmurt i gylp og pludselig ikke har sovet i tre måneder.

Skuespillerne Szhirley, Julie R. Ølgaard, Sara Møller Olsen og Lykke Sand Michelsen mødes i en mødregruppe i deres livs første arrangerede venskab. Her sidder overpylrede Fie, familievejlederen Lola, alenemoren My og den lesbiske overskudsmor Andrea. Fire kvinder, der som udgangspunkt ikke har noget til fælles, udover deres status som nybagt mor, men som deler ud af deres tanker om alt fra mor-trends og fertilitetsproblemer til cykelhjelme og hæmorider.

Tænker du engang imellem, at du var en god mor indtil du fik børn? Prøver du også at leve op til urealistiske idealer om at være den perfekte mor, der altid har hjemmeb(r)agt kage med?

MØDRE er 80 minutter uden dårlig samvittighed. Kom, som du er. Ammende eller ikke ammende. Med fedtet hår eller indtørret frugtmos og del et komisk og sårbart take på moderrollen med din egen mor, veninde eller måske mødregruppen.

Er du på barsel får du 1/2 pris. Babyer er gratis. Baltoppen LIVE sørger for barnevognsovervågning.

Medvirkende: Szhirley, Lykke Sand, Julie R. Ølgaard og Sara Møller Olsen.

Idé og koncept: Lykke Sand
Instruktion: Christine Exner
Mødre er forfattet af Christina Sederqvist, forfatter Julia Lahme, blogger Mette Marie Lei Lange og dramatiker Anna Bro.
Turneproducent: Louise Schouw Teater

Normalpris: 195,-
Barselsbillet: 1/2 pris: 92,50
TEMA: 155,-
Unge: 125,-
Min. 6 unge i én gruppe: 50,-

Yderligere rabatbilletter (50-155,-) sælges på www.teaterbilletter.dk.

Siddepladser på stolerækker.

Varighed: ca. 80 min. uden pause.

Video- og fotooptagelse er ikke tilladt under showet.

 

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:
Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.
Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her: https://baltoppenlive.dk/#select/90535/13.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest torsdag d. 1/10 kl. 9:00.

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Louise Schouw Teater

Mødre. Foto Gudmund Thai.

Mødre. Foto Gudmund Thai.

Error: sub_field named "image_object" is not set