20. nov
KL. 19:00

Huxi Bach – Nye Tider

Comedy

Huxi Bach - Nye Tider. PR-foto.

Huxi Bach – Nye Tider

Huxi Bach

Alle gæster får i løbet af af fredag d. 13/11 mailet nye billetter. Smid venligst den gamle billet ud og tag den nye med.>
Husk mundbind til og fra din stoleplads.

Fredag 20/11   19:00
Huxi Bach – Nye Tider

”Nye Tider” er Huxi Bachs femte landsdækkende one-man-show og der er nok at tage fat på. Det er nye tider for Huxi Bach. Han har fået tvillinger, og livet har ændret sig radikalt. Alt er nyt og alt er forvirrende.

Hvordan får man startet to børn på den rigtige måde? Hvordan undgår man at de bliver psykopater? Og hvad med deres kønsidentitet? Skal de være drenge eller piger eller en af de andre 74 kønsidentiteter, der efterhånden findes? Og kan man egentlig skrive en kærlighedssang til en omnikønnet?

Samtidig er det som om hele samfundet op fører sig mere og mere bizart. Bankerne snyder og svindler uden at nogen gør noget. Pengene fosser stadig ud af SKAT. Og så kom coronavirus. Og med den, hamstring af toiletpapir og folk, der begyndte at stjæle håndsprit på hospitalerne. Og i øvrigt har Huxi en mistanke om, at hans kone begår økonomisk kriminalitet. Det er virkelig nye tider for Huxi Bach.

Huxi Bach startede sin karriere som vært på ungdomsprogrammet Boogie i 2002.

I 2005 fik han for alvor blod på tanden med den politiske satire, som reporter på DR2s talkshow Clement Direkte. Derefter skiftede han til radio og arbejde videre med den samfundsaktuelle satire i bl.a. Den Løse Kanon på P3, med Karen Thisted. Makkerparret vandt radioprisen ”Den Gyldne Mikrofon” i 2010.

I 2012 stod Huxi Bach på scenen med sit første onemanshow ”Huxis Bachs Store Kærlighed”, i 2014 fulgte showet ”HJÆLP” og i 2016 kom showet ”Valg”, hvor Huxi for første gang havde taget guitar og egne satiriske sange med. Fordi man, som Huxi har bemærket, kan synge meget værre ting, end man kan sige. I 2017 landede showet ”Ind Til Benet”.

Sideløbende har Huxi siden 2013 været vært på radioprogrammet/podcasten ”Det Gode Gamle Folketing”. Først på Radio 24syv, nu hos Weekendavisen.

På TV-fronten er det blevet til flere serier med Jan Gintberg ”Må Vi Komme Med?” – og serien om det amerikanske valg i 2016 ”Do It Like Denmark”.

Senest i 2019 har Huxi Bach siddet ved roret på DR2s satireprogram ”Ugen Plus Det Løse”.

290,-
Nummererede siddepladser på stolerækker.
Varighed: 1 time og 20 min. uden pause.

 

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:
Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.
Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her:  https://baltoppenlive.dk/#select/90535/26.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest fredag d. 20/11 kl. 10:00.

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Tjek Huxi's web