9. maj
KL. 20:00

Ghost-Note (US)

Musik

Ghost-Notes. Foto: Phierce Photo | Keith Griner

Ghost-Note (US)

Ghost-Note

Koncerten er desværre aflyst pga den globale situation omkring Corona. Det amerikanske band kan ikke realisere den planlagte Europaturné på en sikkerhedsmæssig, logistisk og økonomisk forsvarlig måde. 

Gæster med købte billetter vil snarest blive kontaktet med henblik på at få refunderet billetværdien for koncerten og evt. spisning samt evt. forkøbte cafévarer.

Vi præsenterer dog Ghost-Note søndag d. 15/5, 2022. Billetsalget starter snarest muligt på www.baltoppenlive.dk.


Søndag 9/5  20:00

Ghost-Note (US)
Next level funk-fest med percussion-duoen fra superfusionsbandet Snarky Puppy

Ghost-Note er indbegrebet af ”next level funk”. Bandet, der er stiftet og ledes af den multi Grammy-vindende percussion-duo fra superbandet Snarky Puppy, Robert Sput Searight og Nate Werth, laver intet mindre end funk-fest for den rytmiske musik med inspiration hentet fra James Brown, Prince, J Dilla og mange andre. En eksplosion af lyd!

Ghost-Note er en fuldfed samling af musikalske kæmper fra den amerikanske musikscene. Listen over superstjerner som bandets medlemmer har arbejdet med, er lang og vidner om Ghost-Notes talentmasse. Prince, Snoop Dogg, Erykah Badu, Herbie Hancock, Kendrick Lamar, Marcus Miller, Toto og Justin Timberlake, er blandt de celebre navne på bandmedlemmernes cv’er.

Lyden af Ghost-Note, er lyden af percussionbaseret funk, hiphop og jazz. ”Forestil dig et kærlighedsbarn undfanget af grooves fra New Power Generation, James Browns hornsektion og Brecker Brothers’ kreative ekvilibrisme,” skrev Copenhagen Jazzfestival i 2019, hvor bandet var et af festivalens absolutte hovednavne. ”Det her er rytme på et højere plan!”

Siden dannelse i 2015 har der været fuld blus på aktiviteterne i Ghost-Note. Bandets to anmelderroste studioalbums, ”Swagism” (2018) og ”Fortified” (2015), strøg begge til tops ved udgivelserne og indtog førstepladsen på iTunes Jazz Charts. Derudover turneer bandet verden tynd og gæster jævnligt højprofilerede, internationale musikfestivaler. Dette forår kan Ghost-Note opleves på Baltoppen LIVE og der er lagt op til et rabalder af en koncert! Så spænd hjelmen og kast dig ind i festen. Dette band er et absolut ”must see”.

Robert Sput Searight, trommer (Snarky Puppy, Herbie Hancock, Kendrick Lamar)
Nate Werth, percussion (Snarky Puppy)
Sylvester Onyejiaka, saxofon (Prince, Quantic)
Jonathan Mones, saxofon (Funky Knuckles, RC & The Gritz)
Xavier Taplin, keyboard (Prince, Toto)
MonoNeon, elbas og guitar (Prince)

Forsalg: 200,-
Forsalg – unge under 26 år / studerende: 135,-
Billetpris i DØREN: 250,-

Unummererede siddepladser ved caféborde.
Varighed: 75-90 minutter uden pause
Video- og fotooptagelse er ikke tilladt under showet.

Koncerten arrangeres i samarbejde med foreningen “Jazzhouse Classic”, der består af personer fra ledelsen og sponsorforeningen fra Copenhagen Jazzhouses’ guldalder.

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:
Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.
Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her:  https://baltoppenlive.dk/#select/90535/75.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest søndag d. 9/5 kl. 10:00.


Vedr. COVID-19 og billetkøb:

Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Ghost-Note

Ghost-Notes. PR-Foto.

Ghost-Notes. PR-Foto.

Ghost-Notes. PR-Foto.

Ghost-Notes. PR-Foto.

Ghost-Notes. PR-Foto.

Ghost-Notes. PR-Foto.

Ghost-Notes. PR-Foto.

Ghost-Notes. PR-Foto.

Ghost-Notes. PR-Foto.