28. apr
13. okt (2021)
KL. 19:00

GEO – SØN AF EN PSYKOPAT

Comedy

GEO. PR-foto.

GEO – SØN AF EN PSYKOPAT

Showet i Baltoppen LIVE d. 28. april flyttes, grundet de nuværende covid-19 restriktioner fra oprindelige dato til

ONSDAG D. 13. OKTOBER 2021 kl. 19.00.

”Undskyld, undskyld, undskyld. Men jeg bliver nødt til at flytte datoen for Søn Af En Psykopat pga. – ja, du har nok gættet det, corona. Jeg håber du har lyst til at beholde billetten og se showet på den nye dato. Kh Geo.

Gæster med købte billetter kontaktes snarest direkte på mail med tilbud om refundering af billetværdien.

Evt. købte cafévarer refunderes snarest.

Behold dine billetter gældende for d. 28/4, som vil være gyldige til d. 13/10. Du vil muligvis senere få mailet nye billetter med nye siddepladser, alt afhængig af hvorledes coronasituationen ser ud i efteråret.

Vi håber, du har lyst til beholde din billet, og fortsat støtte op om kultur- og liveoplevelser.

Geo har lavet en lille videohilsen til dig. Den kan du se HER.

Vi glæder os til at se dig.

De bedste hilsner

Baltoppen LIVE, All Things Live og GEO.

Onsdag 28/4  19:00
GEO – SØN AF EN PSYKOPAT
Comedy

Geo tager sin succesfulde podcast Kan Man Tilgive en Psykopat et skridt videre, når han i 2021 drager på turné med sit nye onemanshow Søn af en Psykopat, hvor den jyske komiker med et humoristisk tvist endnu engang vender tabubelagte emner.

Hvordan er det at være barn af en psykopat? Hvordan handler en psykopat? De spørgsmål svarer Geo på humoristisk vis ved at fortælle om sine egne erfaringer med en psykopatisk far.

Søn af en Psykopat er en vanvittig tragisk – og ikke mindst komisk – beretning om Geos forhold til sin psykopatiske far. Historierne i showet er lige så morsomme, som de er ekstreme og tankevækkende. Når man hører dem, er man ikke i tvivl om, at Geos far var psykopat.

Showet er bogstaveligt talt skrevet i blod og tårer, og på vildeste humoristiske vis jonglerer Geo med disse skrøbelige og tabuiserede oplevelser, som tegnede de første 40 år af hans liv.

”Et monster som min far findes derude i så mange afskygninger. Jeg overvandt monsteret i mit liv og lærte at spotte en psykopat på den hårde måde. Og nu hvor det hele er på den anden side, fremstår mange af oplevelserne som psyko-sjove og er så utrolig befriende at grine af.”

Den erfarne komiker har været med i et hav af tv-produktioner, podcasts og radioprogrammer, siden han startede sin karriere i 1996. Geo er desuden foredragsholder og forfatter af to bøger Hva’ Så Nu (2015) og Ikk’ For Sjov (2018). Han har leveret stærke comedy-shows siden 2002, hvor han b.la. optrådte med stand-up showet Den ægte vare, og har siden lavet Geo’s Garage (2006), Mit Indre Dyr (2009), Kemo og Comedy (2014) og Hva’ så nu (2018) med Thomas Skov.

255,-
Info: geocomedy.dk

 

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:

Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.

Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her: https://baltoppenlive.dk/#select/90535/74.

Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.

Køb disse cafévarer senest onsdag 28/4 kl. 10:00.

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

 

 

Del