18. nov
KL. 20:00

Floating Sofa Quartet – Fri entré

Musik, Ny-folk

Floating Sofa Quartet. Foto: Ivan Boll.

Floating Sofa Quartet – Fri entré

Floating Sofa Quartet

Onsdag 18/11  20:00
Floating Sofa Quartet
Gratis koncert – Folkemusik med eminent liveband

Floating Sofa Quartet (FSQ) er et prisvindende samarbejde mellem fire unge nordiske spillemænd og -kvinder fra hhv. Sverige, Finland og Danmark. Med en enestående sammensætning af akustiske instrumenter blander kvartetten nyt og gammelt og skaber et unikt musikalsk udtryk som fremstår både moderne, traditionelt og tidløst. Repertoiret er varieret, lyden er varm og imødekommende, og musikken leveres med intensitet, energi og mærkbar spilleglæde.

Kvartetten debuterede 2015 og har siden turneret flittigt i både Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Holland og Østrig. Med sceneoptrædener på prominente festivaller som bl.a. Kaustinen Folk Music Festival [FI], Førdefestivalen [NO], Tønder Festival [DK], Korrö Folkmusikfestival [SE] og folkBALTICA [DE] er FSQ efterhånden blevet et eftertragtet og velrenommeret navn på den nordeuropæiske folk-scene.

FSQ har desuden været nomineret til talrige priser, bl.a. “Årets Nye Talent” i både Danmark ved DMA Folk og i Sverige ved Folk & Världsmusikgalan. I 2016 modtog de Saugmann Bjerregaard-fondens førstepræmie for deres nyfortolkninger af D.T.S. Bjerregaards musik.

Gruppen har to anmelderroste albummer bag sig: “The Moon We Watch is the Same” var nomineret til to Danish Music Awards for Årets Folk Udgivelse og Årets Komponist (Clara Tesch) i 2017, og opfølgeren “Neighbourhood” vandt for nylig prisen for Årets Folk Udgivelse ved DMAfolk/world 2019. I begrundelsen stod der bl.a.: “Orkesteret er sammensat af unge musikere opvokset med deres nationale folkemusiktraditioner. Alle er de betagende instrumentalister, og kendes for tilsammen at levere et formidabelt sammenspil og en nærværende liveperformance når de turnérer rundt.(…) Prisen gives for med indlevelse, inderlighed og på et højt kvalitetsniveau at skabe personlige fortolkninger af såvel traditionel musik som egne kompositioner.(…)”

Oprindeligt havde vi planlagt folkedanse-workshop og fællesspisning på langbord inden koncerten. Men Corona’en forhindrer os desværre at realisere dette. Når pandemien er ovre, vil vi snarest muligt finde en ny dato og invitere til en fest af en folkedanseaften med Floating Sofa Quartet.

Entré til koncerten er gratis, men af hensyn til corona-restriktioner er pladsreservation påkrævet og derfor skal du booke dine pladser på forhånd. Det gør du under ”Book gratis billet” her på siden.

Fri entré
Der er begrænsning på max 6 gratis billetter pr. booking.
Unummerede siddepladser ved nummererede caféborde.

 

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:
Når du booker gratis billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.
Har du allerede booket billet(ter) skal du købe dine cafévarer her:  https://baltoppenlive.dk/#select/90535/25.
Har du booket billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest onsdag d. 18/11 kl. 10:00.

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du booker billetter, skal du derfor booke billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Booker du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du booke disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de bookede billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Floating Sofa Quartets

Floating Sofa Quartet. Foto: Ivan Boll.

Floating Sofa Quartet. Foto: Ivan Boll.

Floating Sofa Quartet. Foto: Ivan Boll.