8. dec
KL. 19:30

Dreamers’ Circus X-mas 2020 – En Vinterrejse

Musik, Skotsk & Irsk Musikscene

Dreamers' Circus. Foto: Goran Petersson og Daniela Hasse Coutinho.

Dreamers’ Circus X-mas 2020 – En Vinterrejse

Dreamers’ Circus

Det er med stor beklagelse at vi er nødsaget til at aflyse koncerten samt spisningen før koncerten i morgen tirsdag d. 8/12.

Aflysningen skyldes den snarlige delvise nedlukning i bl.a. Ballerup Kommune. Vi kan ikke forsvare at gennemføre et arrangement så tæt på nedlukningstidspunktet, der ville samle knapt 300 koncertgæster, fra et stort område af Sjælland.

Billethavere med balkonpladser, spisende gæster samt gæster, der har købt cafévarer online vil snarest muligt modtage refundering på den konto, hvorfra det oprindelige billetkøb blev foretaget. Men vær venligst tålmodig.

Årsbillethavere til Skotsk/Irsk Musikscene vil senere på sæsonen modtage information om delvis refundering pga denne aflysning. Vi ser lige tiden an – således at evt. flere aflysninger i forårssæsonen (jeg håber ikke det bliver relevant) refunderes på én gang.

Tirsdag 8/12  19:30
Dreamers’ Circus X-mas 2020 feat. Hannah Schneider og Søren Ryge
En vinterrejse

Hvert år drømmer vi om en hvid jul. Men hvorfor er vi så opsatte på en jul hvor sneen daler langsomt ned over Danmark? Er det ren nostalgi, er det barndomsminder eller er det bare fordi vi tænker, at julen hænger uløseligt sammen med vinteren?

I år bliver Dreamers’ Circus’ julekoncerter i lige så høj grad en hyldest til de kolde måneder når vi i samspil med sanger Hannah Schneider og fortællelegende Søren Ryge tager jer med på en vinterrejse med inspiration fra Schuberts sangcyklus af samme navn.

Som snefnug vil melodier, sange og fortællinger drysse ned fra scenen i håbet om at skabe en unik aften i vinterens tegn.

Musik af blandt andre Schubert, Dreamers’ Circus, Joni Mitchell, Hannah Schneider samt en håndfuld traditionelle folkemelodier.

 

Hannah Schneider
Den danske sanger og komponist Hannah Schneider skaber melankolsk og legende alternativ pop, udformet med en kærlighed til folk og singer/songwriter traditionen og en fascination af elektroniske lyde, og samples. Hannah Schneider’s sfæriske vokal og stærke udtryk inviterer lytteren med på en stemningsfuld rejse, når hun optræder med sine synths, loop-pedaler og samplere på scenen i et fængende liveshow.

Hannah har som soloartist haft en omfattende karriere. Med 3 anmelderroste soloplader (Sony Music/ Mermaid/Lojinx UK), samt 2 udgivelser med det elektroniske projekt Sinusstøv, har hun turneret det i det meste af Europa og USA. Siden 2016 har hun spillet med den elektroniske duo AyOwA, som i øjeblikket høster roser for sin fascinerende og eksperimenterende dansksprogede electronica. Bandet har bl. a. spillet på Spot og Roskilde Festival, og med airplay og omtale på bl. a. BBC1+ BBC6 i England, samt anmeldelser og artikler på flere internationale musikmedier såsom Huffington Post, The Independent og Wonderland Magazine, er bandet på vej mod udlandet.

Hannah’s musik har været brugt på adskillige film og TV programmer, og hun har bl. a. komponeret musik og medvirket i forestillingerne “Melodien Der Blev Væk” ( Nørrebro Teater) “Revolt” (Husets Teater), Frit Flet ( Sort/Hvid), samt været solist med Copenhagen Phil.


Søren Ryge
DRs havemand fra Rønde inviterede for et par år siden Dreamers’ Circus til Færøerne for at optage 2 udsendelser – “Musik på Færøerne” –  med fokus på Rune Tolsgaard Sørensens fødeøs natur og musik. Nu har Dreamers’ Circus inviteret Søren Ryge med på scenen.

Med den nu mange gange prisbelønnede violinist Rune Tonsgaard Sørensen i samspil med Nikolaj Busk (harmonika) og Ale Carr (citar) fik seerne forstærket oplevelsen af de helt usædvanligt solbelyste optagelser af fjordlandskabet omkring bygden Tjørnuvik med den skønneste blanding af folkemusik og klassisk musik. Læs en mediekommentar om udsendelserne:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/mediekommentar/naeste-dag-skinnede-solen-ogsaa

 

140,-
Siddepladser på balkon
Skotsk/Irsk Musikscene
Spisning (fra kl. 17:30): 140,- / Perlehønebryst på ovnbagte kartofler med svampesauce.


OBS:

Denne koncert er en del af  ’Skotsk & Irsk Musikscene’, der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj – på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet á 550,- for sæson 2020/2021 kan købes online på Billetten.

 

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:
Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.
Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her:  https://baltoppenlive.dk/#select/90535/31.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest tirsdag d. 8/12 kl. 10:00.

 

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Dreamers' Circus web

Dreamer's Circus, Gloria, Roskilde Festival 2015.

HannahSchneider. Foto: CirilJazb.

Søren Ryge Pedersen. PR-foto.