17. nov
KL. 19:30

BRAGR

Musik, Skotsk & Irsk Musikscene

BRAGR. Foto: Signe Find Larsen.

BRAGR

BRAGR

Tirsdag 17/11  19:30
BRAGR
Lyden af Skandinavien

BRAGR giver den skandinaviske folkemusiktradition et nutidigt udtryk.

Bandet spiller både traditionelle melodier og egne kompositioner. Musikken fremstår brusende og frisk, arrangementerne er spændende og overraskende. Musikerne fortæller indlevende om musikken og historierne giver tonerne endnu mere liv.

Perry Stenbäcks nyckelharpa (nøgleharpe), skaber den følelsesmættede lyd, der er selve drivkraften i den tradition BRAGR nyfortolker.

Christine Dueholms lette og swingende trommespil, iblandet eksotiske perkussion-lyde, giver på en gang musikken struktur og farve.

Jesper Byllings lyriske båndløse bas leverer et samlende drive og melodiske, pumpende baslinier.

Kristian Bisgaard supplerer lydbilledet med sit smagfulde og kreative klaverspil.

De flerstemmige vokaler bruges primært instrumentalt og er en del af BRAGR’s karakteristiske lydbillede.

BRAGR minder os om, hvem vi var og på mange måder stadig er. Det er lyden af Skandinavien – vores tone i livet. Den kan både give os et opløftende smil på læben og lidt fugt i øjenkrogen.

Bandet har taget navn efter Bragr (Brage), som i nordisk mytologi er guden for skjaldekunst, musik og poesi. For det er det, det handler om for dem: skjaldekunst og musikalsk veltalenhed. Ambitionen er, at musikken fortæller historier og skaber stemninger, som bevæger publikum – både følelsesmæssigt og kropsligt. Genren er en blanding af smukke melodier og akustisk heavy-metal fra 16- og 1700-tallet. Derudover suppleres med en række egne kompositioner i traditionens stil.

Musikken er hentet fra den skandinaviske folkemusik-tradition, men BRAGR giver den en nutidig fortolkning og et tvist, som bringer fortid og nutid sammen. De gør det ikke ved hjælp af trommemaskiner, computere og samplinger, men ved at lægge ekstra fokus på rytmikken og arrangementerne og ved at give de enkelte instrumenter et mere distinkt udtryk og større spillerum i numrene. Instrumenteringen er traditionel: nyckelharpa, båndløs akustisk bas, klaver, trommer, percussion, guitar, sang, jødeharpe m.m.

Således bevæger folkemusikkens toner og tekster sig tværs over de 500 år, og der skabes en samklang mellem fortid og nutid. Musikken rammer og rummer helt enkle og stærke menneskelige grundfølelser – glæde, sorg, kærlighed, begejstring og vemod.

”Sitrende stille, bevægende medrivende, vildt oplivende, kraftfuldt, elegant rytmisk og dynamisk foldede musikerne al deres kunnen og kraft ud.”
Helge Engelbrecht efter BRAGR’s koncert i Mariehaven.

*****  Læs en fem-stjernet nmeldelse af BRAGR af Morten Gottschalck i GAFFA 

140,-
Siddepladser på Balkon
Skotsk/Irsk Musikscene

UDSOLGT: Spisning: (Fra kl. 17:30): Krydderurtefyldt lammekølle på juliennerodfrugter med kartoffeltærte grøntsager – 140,-


Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:

Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.
Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her:  https://baltoppenlive.dk/#select/90535/24.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest tirsdag d. 17/11 kl. 10:00.

 

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

 

OBS:
Denne koncert er en del af  ’Skotsk & Irsk Musikscene’, der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj – på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet á 550,- for sæson 2020/2021 kan købes online på Billetten.

..

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg BRAGR

BRAGR. Foto: Signe Find Larsen.

BRAGR. Foto: Ard Jongsma.

BRAGR. Foto: Signe Find Larsen.