18. jan
7. jun (2021)
KL. 19:00

Bøvl – Nils Villemoes på slap line – foredrag

Tikko - Alle, Foredrag

PR-foto: Tikko.dk

Bøvl – Nils Villemoes på slap line – foredrag

Tikko

Arrangementet er berørt af myndighedernes nedlukning pga det høje smittetryk.

Gæster med købte billetter vil snarest muligt blive kontaktet af arrangøren TIKKO direkte på mail.

Vi bestræber os på at flytte arrangementet til en ny dato. Det vil derfor stadig være muligt at købe billet. Lykkes det ikke at finde en ny dato, vil man få refunderet billetværdien.

 

Mandag 18/1  19:00
Bøvl – Nils Villemoes på slap line
Underholdende foredrag om ledelse
Foredrag

Om ledelse, udvikling, strategi og samarbejde – kort sagt BØVL!

Gennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor – for som han siger: “Ledelse vedrører os alle – ingen slipper fri”

Ledelse handler om at lave en strategi, udvikle en organisation og vigtigst af alt at skabe rammer for samarbejde. Men det er ikke altid så let, som det lyder – tværtimod er det ofte ret bøvlet! Vi har brug for noget at gå op i, noget af stå op til, noget at slås for. Det er bøvl. Uden bøvl bliver livet tomt og indholdsløst. Det er ifølge Nils Villemoes faktisk et af samfundets allerstørste problemer. Der er ikke bøvl nok til alle! 🙂

Oplev en tour de force på en stand-up-agtigt aften med en af landets mest ikoniske foredragsholdere om ledelse. Hør bl.a. bud på:
• Hvordan SAMFUNDET er skruet sammen?
• Hvorfor alting hele tiden skal laves om?
• Hvorfor LEDELSE tit går op i en spids?
• Hvad der ligger i bunden af lederSKABET?
• Hvor UDVIKLINGEN går hen, mens vi sover?

Et enormt inspirerende og humoristisk foredrag – uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse.

Nils Villemoes´ foredrag handler også om at se. Hvert eneste menneske lever i sin egen virkelighed, når det kommer til stykket, og det er det, der gør os interessante. Det gælder i høj grad også i forhold til et begreb som ledelse, som kan anskues fra mange forskellige vinkler, også fra en personlig: Livet er faktisk en ledelsesopgave, hvor vi hver især kun har én medarbejder, nemlig os selv.

Om Nils Villemoes
Nils Villemoes er en af landets mest populære foredragsholdere inden for ledelse. Han har mere end 35 års erfaring som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er uddannet cand. merc. og er autodidakt ekspert i ledelse, udvikling og strategi.

På en aften med Nils vil du dog mest mærke hans fantastiske evne til – med masser af humor – at spidde samfundsudviklingen, ledelsesteorier- og tendenser samt mange af de klassiske begreber, vi i et væk bruger både professionelt og privat. Nils går kritisk til værks i forhold til ledelse, når han belyser, hvad god ledelse er, og hvorfor vi overhovedet har brug for god ledelse i organisationer.

Bogkøb
Du har i forbindelse med dit billetkøb også mulighed for, at tilkøbe Nils Villemoes’ bog ”Led selv”, denne kan også købes på selve aftenen. Bøgerne udleveres på aftenen i forbindelse med foredraget.

Vi håber, at vi ses til et underholdende og alternativt ledelsesforedrag om sammenhængen mellem liv, leg og lyst, løn og ledelse, længsel og lediggang samt løgn og latin!!!

269,- (+ gebyr 30,-)
Siddepladser på nummererede stolerækker
Varighed: 2 timer
Mere info: https://www.tikko.dk/event/boevl-nils-villemoes-ballerup-18-januar-4407/

 

Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:
Du bedes købe dine cafévarer her:  https://baltoppenlive.dk/#select/90535/41.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest mandag d. 18/1 kl. 10:00.

 

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Tikkos website