7. jun
KL. 17:30

Bøvl – Nils Villemoes på slap line – foredrag

Tikko - Alle, Foredrag

PR-foto: Tikko.dk

Bøvl – Nils Villemoes på slap line – foredrag

Tikko

Arrangementet oprindeligt planlagt til mandag 18/1 er berørt af myndighedernes nedlukning pga det høje smittetryk og er blevet flyttet til mandag d. 7/6, 2021. 

Gæster med købte billetter kontaktes af arrangøren TIKKO direkte på mail.

Gyldigt coronapas skal fremvises.
Husk at medbringe mundbind.

 

Mandag 7/6  17:30
Bøvl – Nils Villemoes på slap line
Underholdende foredrag om ledelse
Foredrag

Inspirerende og humoristisk foredrag for alle – uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse. Nils Villemoes har med sit ikoniske show igennem flere år trukket fulde huse og begejstret flere end 10.000 gæster.

En tour de force på en stand-up-agtigt aften
Gennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor – for som han siger: “Ledelse vedrører os alle – ingen slipper fri”. Med masser af humor spidder Nils Villemoes samfundsudviklingen, ledelsesteorier- og tendenser samt de klassiske begreber, vi i et væk bruger både professionelt og privat.

Ledelse, udvikling, strategi og samarbejde – kort sagt BØVL!
Ledelse handler om at lave en strategi, udvikle en organisation og vigtigst af alt at skabe rammer for samarbejde. Men det er ikke altid så let, som det lyder – tværtimod er det ofte ret bøvlet! Vi har brug for noget at gå op i, noget af stå op til, noget at slås for. Det er bøvl. Uden bøvl bliver livet tomt og indholdsløst. Det er ifølge Nils Villemoes faktisk et af samfundets allerstørste problemer. Der er ikke bøvl nok til alle!

Om Nils Villemoes
Nils Villemoes er en af landets mest ikoniske og populære foredragsholdere indenfor ledelse. Han har mere end 35 års erfaring som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er uddannet cand. merc. og er autodidakt ekspert i ledelse, udvikling og strategi.

269,- (+ gebyr 30,-)
Siddepladser på nummererede stolerækker
Varighed: 80 minutter
Mere info: https://www.tikko.dk/event/boevl-nils-villemoes-ballerup-1-5367/


Spisningsmenu
kan tilkøbes fra kl. 18:30: Farseret perlehønebryst på spinatbund med pommes rissolles, svampesauce og lille salat – 150,-
Drikkevarer (øl, vin, vand ect.) kan bestilles, når man sidder ved bordet.


Salsbaren er lukket – køb dine drikkevarer på forhånd:

Du bedes købe dine cafévarer her:  https://baltoppenlive.dk/#select/90535/41.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest mandag d. 7/6 kl. 10:00.

 

Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.

Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.

Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.

Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.

Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.

Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.

Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!

Gyldigt coronapas skal fremvises.
Husk at medbringe mundbind. 

Se mere om hvordan vi passer på dig her. 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Tikkos website