Aisha + Mariyah
Aisha + Mariyah
Torsdag 10/9 20:00
Aisha + Mariyah
Dobbeltkoncert med to af den danske popscenes kometer
Der er dømt ”lady-power” for fuld blus, når Baltoppen LIVE åbner dørene for dobbeltkoncert med to af den danske popscenes kometer.
DMA-vindende Mariyah, der med sin stærke vokal og stilmæssige fandenivoldskhed har fået publikum og anmeldere op af stolene, er blevet sammenlignet med kunstnere som Billie Eilish og MØ. Mariyah er garant for fængende elektronisk hybridpop med rødder i rock, world og rap og en energisk, til tider nærmest hypnotisk, sceneoptræden.
Soulfulde Aisha er på banen med sin første dansksprogede EP ”Blå Noder”. En skøn skive fyldt med electro-pop, fængende melodier og Aishas klangfulde vokal. Sangerinden åbner ærligt om de følelser, der følger med et singleliv proppet med tinder-dating, længsler og drømme. Musikken emmer af følelse og leveres med kant, originalitet og indlevelse.
MARIYAH
Vinder af ”Best Act Live”, Danish Music Awards
Den dansk-libanesiske solist Mariyah, der de seneste år har begejstret publikum og anmeldere både herhjemme og i udlandet, ikke mindst i Kina, udgav sin debut-EP “Dragon Entering” i september sidste år (2019). Med sin stærke vokal og stilmæssige fandenivoldskhed er Mariyah blevet sammenlignet med kunstnere som Billie Eilish, Robyn og MØ. “Dragon Entering” er tracket for sæsonens koncert; en fængende elektronisk hybridpop med rødder i rock, world og rap, der går hånd i hånd med Marihyas energiske, til tider nærmest hypnotiske sceneoptræden.
“MARIYAH er en af de mest intense sangerinder, jeg har hørt i nyere tid. Et kæmpe drive og en passioneret og stor stemme.” – Chief 1
“Når man lytter til kunstnere som MARIYAH, bliver man mindet om den kant, der gav MØ et afgørende forspring til en international karriere” – Jens Dræby, GAFFA
“Winner of Best Live Act at the Danish Music Awards, MARIYAH takes to the stage with her electrifying gypsy punk performance. She has toured stadiums around the world and been featured in TV documentaries. It’s about time that you discover the visually stunning, electric energy of MARIYAH!” – TEDxOdense
Læs Gaffas 5-stjernede anmeldelse af ”Dragon Entering”
(https://gaffa.dk/anmeldelse/139627/anmeldelse-savtakket-hale-hviler-elegant-pa-gylden-popmusik)
Tjek Mariyah på facebook: https://www.facebook.com/mariyahofficial/
– – –
AISHA
Soulfulde Aisha er på banen med sin første dansksprogede EP ”Blå Noder”. En skøn skive fyldt med electro-pop og fængende melodier, båret af Aishas klangfulde vokal. Sangene har hun selv har skrevet og komponeret i samarbejde med producer, Noah Rosanes. Aisha har rødder i Danmark og Somalia – halv nomade, halv morsingbo. Hendes danske tilhørsforhold stikker dybt og Aisha er stærkt repræsenteret på playlisterne under ”Spil dansk”. Hun har tidligere været korsanger for Savage Rose, været sangerinde i Nomadix og er nu solist med meget på hjertet. Til koncerten på Baltoppen LIVE kommer publikum tæt på. Aisha åbner ærligt om de følelser, der følger med et singleliv proppet med tinder-dating, længsler og drømme, og om at turde overgive sig til kærligheden igen. Musikken emmer af følelse og leveres med kant, originalitet og indlevelse i fraseringer og beat.
Tjek Aisha på facebook: https://www.facebook.com/AishaDK/
Lyt til Aisha på Spotify: https://open.spotify.com/artist/2jPlvW9JMoiH2M8m7SooNS
LINE-UP:
Mariyah med band: DJ’en Luke Rocc og trommeslageren Sune Bjerg
Aisha med band
180,-
120,- Unge under 25 år.
Unummererede siddepladser ved nummererede caféborde.
OBS: Baren er lukket.
Når du køber billet til koncerten får du mulighed for at bestille/købe cafévarer under billetkøbsprocessen.
Har du allerede købt billet(ter) skal du købe dine cafévarer her: https://baltoppenlive.dk/#select/90535/4.
Har du købt billetter til andre end dig selv, så køb også cafévarer til dit selskab. På den måde kan vi matche dit navn, pladsnummer og cafévarekøbet finder vej til dig og dit evt. selskab.
Køb disse cafévarer senest torsdag d. 10/9 kl. 10:00.
Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.
Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.
Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.
Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.
Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.
Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.
Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!