Dans & Samtidscirkus
I Baltoppen LIVE’s scenekunstneriske program kan du bl.a. opleve samtidscirkus, moderne dans, eller kombinationen Dance Cirq med internationale stjernekompagnier samt håndplukkede danske kompagnier.
Flere og flere nyder at opleve disse – typiske ordløse – forestillinger, fordi de er umiddelbare tilgængelige, visuelle stærke og skarpe på den musikalske ledsagelse. Oplevelsen er total. Man bliver både imponeret af artisternes og dansernes tekniske dygtighed og man sidder ofte tilbage med dybe følelser.
Inden nogle af forestillingerne kan man nyde Baltoppen LIVEs cafés frisklavede spisningsmenuer eller lade sig friste af de aktuelle cafétilbud.
De fleste forestillinger afsluttes med en kort Artist Talk i caféen modereret af Musikteaterchefen. Her kan publikum høre kunstnerne fortælle om tankerne bag og arbejdet med forestillingen. Og publikum kan kommentere forestillingen til kunstnerne og til hinanden. Disse møder mellem kunstnere og publikum er et attraktivt element i hele oplevelsen og er yderst populære. Samtidig giver disse bonusarrangementer stof til fordybelse og refleksion over det oplevede. Som publikum kan man deltage aktivt eller være med på en lytter. Helt uforpligtende.
Der er rabat at hente, hvis man køber familiebilletter (fire billetter i ét køb), eller er under 25 år.
Er man en lille gruppe af unge under 25 år, kan man – hvis man mindst er 6, der følges ad – få billetter til kun 40,- pr. person.
Klik på de enkelte forestillinger for at se hvilken rabat, der passer til lige netop dig.
Desuden kan man opnå flere former for rabat ved at købe billetter på www.teaterbilletter.dk.
Af og til tilbydes forestillingsrelaterede workshops, primært til grupper fra ungdomsuddannelser – klik her for mere information.
Se listen over kommende forestillinger herunder.