Tradish
Tradish. PR-foto.
Tradish
TRADISH
Tirsdag 15/9 2026 19:30
Tradish (DK)
Et gensyn med de skattede musikere
Siden bandets dannelse i 2010, har Tradish optrådt på hundredvis af scener på tværs af Europa. Bandet har mødt og genset et publikum, der værdsætter Tradish’ åbne og personlige tilgang til den traditionelle irske musik. Som en del af den levende irske musiktradition, spiller Tradish sig ind i en spændende og livsbekræftende blanding af det gamle og det nye, fortid og nutid, med en stærk forankring og respekt for rødderne.
I 2026 er spilleglæden stadig helt i top. Det gælder både det traditionelle irske og fordybelsen i arbejdet med egne kompositioner. Det sidste album Handmade Tales er en samling af 15 håndlavede numre udført på håndlavede akustiske instrumenter – 15 fortællinger med hver sin historie. Det er et destillat af bandets helt specielle lyd, hvor deres egne kompositioner tilføres den irske traditionelle musik. Handmade Tales er et snapshot af, hvordan bandets karakteristiske lyd har udviklet sig gennem mange års sammenspil: lyden af 3 stemmer og 6 hænder, som spiller på instrumenter håndbygget af træ, strenge og gedeskind.
Traditionel irsk musik har gennem de sidste 200 år vokset sig til et kraftfuldt træ med forgreninger, knopskud og spirer over hele verden. Nu er den et globalt fænomen som står i fuldt flor. Det forrige album Roots & Shoots tager lyttere med på en rejse, hvor brændstoffet og inspirationen er hentet fra træets rødder og fra betragtninger af folks liv her og nu. Roots & Shoots høstede begejstrede anmeldelser tværs over Europa, og Tradish blev valgt som ét af 10 bands til at repræsentere Danmark i musikeksport projektet “Danish Roots – Growing in the World”.
John Pilkington – vokal, guitar, bouzouki
Louise Ring Vangsgaard – violin, bratsch, vokal
Brian Woetmann – bodhrán, percussion, mandolin, vokal, stepping
180,- (+ et ordregebyr)
Siddepladser på balkon
Skotsk & Irsk Musikscene
Baltoppen LIVEs café tilbyder fra kl. 18:00:
Sæsonbuffet. 215,-
Menuen tilbydes under køb af billet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/, senest kl. 12:00 tre hverdage før arrangementet.
Denne koncert er en del af Skotsk & Irsk Musikscene, der i sæson 2026/2027 præsenterer syv keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september 2026 til og med marts 2027. Årskortbillet for sæson 2026/2027 kan købes for 590,- + gebyrer indtil nytår her via dette link: https://baltoppenlive.dk/#select/147951



