Pert Near Sandstone (US)
Pert Near Sandstone. PR-foto.
Pert Near Sandstone (US)
Pert Near Sandstone (US)
Lørdag 21/11 2026 19:30
Pert Near Sandstone (US)
Varm og charmerende americana fra Minnesota
Med sin krydsning af traditionsrige musikalske arrangementer og moderne følsomhed er bandet Pert Near Sandstone vokset ud af Minnesotas akustiske musikscene. Sammen med Minnesota-brødrene Trampled By Turtles og Charlie Parr har Pert Near Sandstone gennem de sidste 20 år etableret sig som som bannerfører for vitaliteten i midtvestlig rootsmusik.
Bandet har i alle årene turneret flittigt og optrådt med navne som Sam Bush og Jerry Douglas, og glimret i samspil med bred vifte af kunstnere fra Yonder Mountain String Band til den banjospillende hollywoodstjerne Steve Martin.
Som festivalfavoritter i både USA og Europa var bandet med til at lancere Blue Ox Music Festival i 2015, som de fortsat er vært for og kuraterer hver juni i Eau Claire, Wisconsin. I det seneste årti har den nu prestigefulde musikfestival tiltrukket et stort antal nationalt anerkendte kunstnere til lokalsamfundet: Bela Fleck, Billy Strings, Greensky Bluegrass, The Drive By Truckers og mange flere.
Pert Near Sandstone er en musikalsk frisk brise, som ny bluegrass kan vokse i. Til tider løftes deres melodier af en næsten symfonisk strygersektion, andre gange overbeviser banjoens og pedal steelens enkelhed os om de ægte intentioner i Pert Near Sandstones kreative arbejde. Pert Near Sandstone er varm og charmerende americana fuld af nærvær og humor.
Bandets 11. album “Side By Side” udkom i februar 2026.
Anmelderne om Pert Near Sandstone:
“Et midtvestligt præg på Appalachian”
– NPR, Mountain Stage
“En kraft på Minnesotas rootsmusikscene og videre”
– A Prairie Home Companion
“Et hektisk stryger-værksted, der tryllebinder publikum”.
– The Current
195,- (+ ordregebyr)
Siddepladser ved caféborde eller stolerækker.
Foyer og café åbner 18:30.
Koncertens varighed: 1 eller 2 sæt. Oplyses senere.
Pert Near Sandstone spillede på Roskilde festivalen i 2017.
Anmeldelser:
“Det var noget af en brat opvågning, vi fik lørdag med Pert Near Sandstone straight outta Minnesota. Med urimeligt dansable bluegrass-melodier, en overlegen spilleglæde, fantastisk samspil og sågar en professionel stepdanser var det svært ikke at lade sig rive med af de fem fyre … den perfekte bluegrass-koncert må vi have igen til en anden gang.”
Daniel Niebuhr, Undertoner
★★★★★
“… Og det svingede, gjorde det, og med jordbunden selvironi fik bandet skabt lidt af en tidlig eftermiddagsfest på Gloria. Der sprang tre strenge på guitaren undervejs, og det siger lidt om energiniveauet amerikanerne holdt. Der blev svedt for sagen, men hele tiden med brede smil, og det var tydeligt at amerikanerne nød at være på scenen. Det var sådan en af de der små, gode Roskilde-overraskelser, man heldigvis som regel løber ind i mindst en gang hvert år. En herlig lille eftermiddagsopkvikker.”
– Jonas Strandholdt Bach, GFR






