Pelles Fest
Pelles Fest. PR-foto.
Pelles Fest
Jeg Hedder Pelle
Torsdag 1. april 2027 19:30
Pelles Fest
Trine Gadebergs folkekære satirefigur er tilbage og tager pulsen på danskernes festvaner set fra børnehøjde
For tredje gang tager Trine Gadeberg på en landsdækkende turné i skikkelse af sin folkekære 5 ½ årige lille dreng, Pelle.
Siden 2017 har Pelle været lidt af et fænomen på den danske comedyscene og med millioner af visninger i sociale medier, der til tider blev så overophedet over den satiriske figur, at selveste Google har forsøgt at lukke munden på ham.
Men fra børn og fulde folk, I ved nok…
Ved de tidligere shows sikrede over 55.000 mennesker sig billet, så der skal sættes masser af stole frem denne gang, når dørene går op til – Pelles Fest!
Sammen med nye og gamle figurer tager Pelle pulsen på danskernes festvaner, der jo som bekendt er lette at finde frem ved enhver given lejlighed. For danskerne kan det meste fejres med øl, hygge, mad, dans og musik, men ikke alle oplever festen fra børnehøjde. Og det er netop derfra, Pelle undrende ser til, imens de voksne slipper hæmningerne og fester igennem for at glemme alt om tandlægeregninger, indgroede negle og kommunalvalg for en stund.
Ingen bliver skånet, men alle bliver krammet, når Trine trækker den rød/blå hue ned over ørene og lader Pelle få ordet.
Velkommen til Pelles Fest!
340,- (+ et ordregebyr)
Nummererede siddepladser på stolerækker.
Mobiler skal stilles på lydløs og lægges væk under showet. Det er ikke tilladt at optage, filme eller fotografere under showet.


