PAS DE DIEU – Uppercut Danseteater og fix+foxy
PAS DE DIEU af koreograf Stephanie Thomasen / Uppercut Danseteater og dramatiker Tue Biering / fix+foxy med danser Mark Philip og skuespiller Morten Burian. Foto: Simone Ballan.
PAS DE DIEU – Uppercut Danseteater og fix+foxy
Uppercut Danseteater
Fredag 27/3 2026 19:30
Pas de Dieu
Uppercut Danseteater & Fix+Foxy
Krop, dominans og konflikter
To stærke og kompromisløse, danske scenekunstnere stilles overfor hinanden i et nyt scenisk format, som undersøger dynamikker i magt- og afmagtsforhold.
To mennesker støder sammen i en kamp om position, værdighed og ressourcer. Om hvem der er førstevælger og hævet over den anden. Hvem har retten til at tale og hvornår slipper ordene op og lader kroppen råbe voldens sprog.
I et brydegreb af venskab og kærlighed prøver de i gentagne forsøg at være hinanden lige, men altid er der én som er lidt mere end den anden.
Pas de Dieu er en pardans af invitationer og afvisninger, hvor to mennesker smelter sammen for igen at stødes fra hinanden.
Pas de Dieu er et ordspil på den franske term, der bruges om en dans for to. Her er ofte tale om ikoniske kærlighedsdanse i store handlingsballetter, men når Uppercut Danseteater og Fix+Foxy i foråret 2026 går sammen om at skabe en ny forestilling, er det med ønsket om at gentænke mødet mellem to på scenen. I Pas de Dieu undersøger holdet, hvad der sker, når en danser og en skuespiller mødes i en duet.
Oplev danser Mark Philip og skuespiller Morten Burian, der tilsammen har 50 års anciennitet som scenekunstner på hver sit felt, når de mødes under instruktion af prisvindende koreograf Stephanie Thomasen og dramatiker Tue Biering, i en scenografi skabt af Johan Kølkjær.
225,-
TEMA abonnement: 185,-
Familiebillet (gælder for 4 personer): 612,-
Unge under 25 år: 155,-
Min. 6 unge i én gruppe: 40,- pr. person
(+ et ordregebyr)
Anbefales fra 15 år
Unummererede siddepladser – muligvis i en ikke traditionel opstilling
Varighed: ca. 70 minutter uden pause
Mobiler skal stilles på lydløs og lægges væk under forestillingen.
Anmelderne om Pas de Dieu:
★★★★★
”Slår en proper næve og spidder os med dirrende, psykologisk stålvilje. Publikum vrider sig i sæderne og spejler smerten på scenen. Det er både beskidt, bestialsk og hudløst sårbart – men tilpas garneret i humor til, at vi kan være i det.”
– Dorte Grannov Balslev, Iscene
★★★★★
”Den levende scenekunsts mest elskelige brydekamp. En kamp mellem danseren Mark Philip og skuespilleren Morten Burian. En kamp mellem titaner.”
– Casper Koeller, Sceneblog
★★★★★
”En sejr for de to udøvende scenekunstnere såvel som iscenesætteren Tue Biering og koreografen Stephanie Thomasen, der også repræsenterer to kunstarter, som formår at gå i symbiose med hinanden. I en verden, hvor nye konflikter opstår dagligt, virker det meget inspirerende og opløftende.”
– Michael Søbye, CPH Culture
”Udover at danser Mark Philip og skuespiller Morten Burian er to ekstraordinære performere, er det, der fascinerer mig, den ihærdighed og kompromisløse omhu, de manifesterer i deres gensidige destruktion. Totalt besatte af hinanden, samtidig prisgivne, stuck i en endeløs magtkamp.”
Monna Dithmer, Politiken / https://politiken.dk/del/y4MnsgAG3Asw
“En sand tour de force af vild fysisk udfoldelse parret med stærke følelser.”
Vibeke Wern, Danstidningen
Medvirkende:
Danser: Mark Philip
Skuespiller: Morten Burian
Kunstnerisk hold:
Koncept: Tue Biering og Stephanie Thomasen
Tekst og instruktion: Tue Biering
Koreografi: Stephanie Thomasen
Scenografi: Johan Kølkjær
Der forekommer nøgenhed i forestillingen.














