Mikkel Klint Thorius – Nok Om Mig
Mikkel Klint Thorius - Nok Om Mig. PR-foto: All Things Live Denmark.
Mikkel Klint Thorius – Nok Om Mig
Mikkel Klint Thorius
Lørdag 26/9 2026 20:00
Mikkel Klint Thorius – Nok Om Mig
Grin igennem af den verden, vi alle går og bekymrer os over!
“Jeg elsker at tage fat i de ting, som alle går og snakker om, men som man måske ikke altid kan se det sjove i,” fortæller Mikkel Klint Thorius som optakt til sit kommende onemanshow Nok Om Mig.
Showet handler, som titlen antyder, om alt andet end Mikkel, og snarere om alle de skøre ting, der foregår omkring os. Og trænger vi ikke alle til at holde samtiden ud i strakt arm, og grine af den? Om end bare for en aften? Det får vi lejlighed til, når Mikkel Klint Thorius kommer forbi Ballerup med Nok Om Mig, og med sin karakteristisk selvironiske humor giver os et anderledes og noget sjovere verdenssyn.
“Jeg er en middelklasse-dreng fra Amager, vokset op i et trygt villakvarter med en sød familie – det lyder dejligt, men røvsygt, ikke?” spørger Mikkel og fortsætter: “Derfor handler det her show ikke om mig. For der sker alle mulige sindssyge ting, som er langt mere interessante at snakke om. I ved, alt det med at vi bliver slaver af internettet, den nye verdensorden og mænd der får lavet falske biceps. Bare rolig – jeg lover, det ikke bliver et show, man går nedtrykt ud fra.”
“Vi skal kunne grine af alt, hvad der foregår – hvad fanden skulle vi ellers gøre?” slutter Mikkel og lover dermed, at det bliver et show, hvor vi får en sjovere tilgang til den skøre verden, vi senere skal ud i igen.
Mikkel Klint Thorius fik sit gennembrud som 20-årig, da han nåede finalen i DM i stand-up. Siden vandt han i 2017 Comedy Fight Club og blev samme år nomineret til Talentprisen ved TV2’s ZULU Comedy Galla. Året efter lancerede Mikkel sit første onemanshow Hvid Skyld, efterfulgt af Vanvittigt (2020) og 100% Måske (2023).
Mikkel er udover sine populære onemanshows én af tidens mest profilerede komikere. Vi har tidligere i år haft fornøjelsen af Mikkel i den 9. sæson af TV2’s Stormester, og han kommer i løbet af efteråret til at indgå i DR’s nye fredagsunderholdningsprogram OPTUR. Han medvirker desuden i næste sæson af Verdensmænd, der har premiere i september 2025 på TV2’s streamingtjenester. Derudover er Mikkel sammen med komiker Michael Schøt fast medvært i podcasten Dybt Go’ Nat Danmark, som har 150.000 månedlige lyttere. Så der er dermed masser af muligheder for at varme op til hans kommende onemanshow.
Glæd dig til at grine igennem af den verden, vi alle går rundt og bekymrer os over til daglig.
280,- (+ et ordregebyr)
Nummererede siddepladser på stolerækker.
Dørene til salen åbner ½ time før showet.
Foyer og café åbner kl. 18:00.
Mobiler skal stilles på lydløs og lægges væk under showet.
Baltoppen LIVEs café tilbyder fra kl. 18:00:
1) Spicy Beef Sandwich med marineret oksekød, jalapenos, rød pesto, chilimayo, tomat og salat. Serveres med råstegte kartofler og chilimayo. 145,-
2) Hot vegan sandwich med falafel, avokado, jalapenos, chilihumus, tomat og salat serveres med råstegte kartofler og dip. 145,-
Menuen tilbydes under køb af billet eller kan senest kl. 12.00 tre hverdage før forestillingen tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning


