9. jan
KL. 19:00

Torben Chris – LatterLIG

Comedy

Torben Chris - LatterLIG. PR-foto.

Torben Chris – LatterLIG

Torben Chris

Lørdag 9/1 2027  19:00
Torben Chris – LatterLIG
Grænsesøgende, provokerende og hylende morsom stand-up

Torben Chris har i årevis været garant for en meget vred, hårdtslående og logisk stemme i dansk comedy. Nu er han klar med sit fjerde onemanshow, der har fået titlen LatterLIG.

LatterLIG er ikke et show for sarte sjæle. Det er et show, der tager pis på tidens mest selvhøjtidelige tendenser, politisk korrekte absurditeter og alt det, vi andre, som ikke er en del af de konstant krænkede tastaturkrigere på sociale medier, går og tænker, men ikke tør sige højt.

De sidste 8-10 år har ifølge Torben Chris været en hård tid for en mand med hans humor. Folk har taget komik alt for alvorligt, og der har været en tendens til, at politisk korrekthed har kvalt humoren. Torben har til tider måtte tage lange kampe og shitstorms på de sociale medier for at stå fast på sin ret til at gøre grin med tidens ånd, men som han selv siger det:

“Hvis en tendens, en lov, eller en politiker er latterLIG, så må jeg vel godt kalde denne latterLIG, og da især, når det gøres i jokeform. Vi har jo vitterligt igennem en årrække ikke kunne lave en joke om, at kvinder i gennemsnit måske køber lidt flere lysestager end mænd, uden at man kunne få skudt i skoene, at man var et sexistisk pikhoved med et stereotypt kvindesyn.”

Heldigvis virker vinden nu til at være ved at vende, og vi er på vej tilbage til et stadie, hvor man godt må gøre grin med flere ting igen. Derfor har showet også fået undertitlen “humor vil genopstå”. Og hvis ikke tiden er helt moden endnu, så er Torben Chris i øvrigt, som han altid er – flintrende ligeglad.

Showet LatterLIG er grænsesøgende, provokerende og bare hylende morsomt!

275,- (+ et ordregebyr)
Nummererede siddepladser på stolerækker.

Café og foyer åbner kl. 17:30.
Dørene til salen åbner kl. 18:30.

Mobiler skal stilles på lydløs og lægges væk under showet.

Info: torbenchris.dk

Baltoppen LIVEs café tilbyder kl. 17:30:
Korean BBQ Bowl – Varme ris, spicy kylling, marineret salat, dampet grønt og ristet sesam. 155,-

Menuen tilbydes under køb af billet eller kan senest kl. 12.00 tre hverdage før forestillingen tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Torben Chris' funktionelle internet museumsweb

Torben Chris - LatterLIG. PR-foto.