Glob – Les Foutoukours (CA)
Glob - Les Foutoukours (CA). Foto: Alex Guillaume.
Glob – Les Foutoukours (CA)
Les Foutoukours (CA)
Søndag 4/4 2027 15:00
Glob – Les Foutoukours (CA)
Fortryllende ordløst cirkuseventyr for børn og voksne
Poetisk klovneforestilling for hele familien. En skøn historie om at tage sig tid til at tage sig tid, muntert formidlet i et univers fuld af overraskelser, blødhed og magiske øjeblikke.
Tag hele familien med i teatret, når det fortryllende, canadiske kompagni Les Foutoukours for første gang kommer til Danmark og som eneste sted i landet går på scenen i Baltoppen LIVE.
I forestillingen Glob dukker to luftige, bløde og tidløse figurer op på scenen. Nysgerrigt undersøger de rummet. De tager sig tid til at se på hinanden, til at grine, til at græde, til at gå op og ned. Mest af alt tager de sig tid til at tage sig tid. Livets overraskelser vil vise dem, hvad de skal og hvor de skal hen. Uden et eneste ord tumler, glider og svæver forestillingens to elskelige karakterer gennem det ukendte.
Tag med dem, når de opdager en verden, der er øm, magisk og vidunderligt absurd. De vil få dig til at grine, gispe og juble – alt imens de varmer dit hjerte.
Siden premieren i 2019 har Glob tryllebundet publikum med sin blidhed og poesi, og blev i 2022 præsenteret på to prestigefyldte festivaler for moderne scenekunst: Teatralia Festival i Spanien og Festival Off d’Avignon i Frankrig.
Forestillingen udforsker temaerne venten, det ukendte og møder og iscenesætter dem i et fantasifuldt, raffineret og fortryllende univers. Et fredeligt, roligt, dybt menneskeligt og komisk værk, der tager børn med ind i magiens verden og giver voksne en pause fra hverdagens hektiske tempo.
Velkommen til en forestilling fuld af overraskelser, cirkuscharme og magiske øjeblikke for både børn og voksne. Gå ikke glip af denne uforglemmelige forestilling!
Glob er en nonverbal visuel oplevelse.
Musikteaterchefen motiverer:
Canadiske Les Foutoukours gæster Danmark for første gang. De to artister udfører klovnerierne på den mest poetiske, smukke og rørende måde, så selv den som elsker at hade klovne, må overgive sig. Det er ikke mindre end et scoop at disse vidunderlige canadiere kommer Baltoppen LIVE.
Normalpris: 275,-
TEMA Abonnement: 235,-
Familiebillet (gælder for 4 personer): 712,-
Unge under 25 år: 205,-
Min. 10 voksne i én gruppe: 235,- pr. person
Min. 6 unge i én gruppe (samt evt. ledsagende voksne lærere): 40,- pr. person
Anbefales fra 6 år.
Siddepladser på stolerækker.
Forventet varighed: 1 time og 5 minutter uden pause.
Mobiler skal stilles på lydløs og lægges væk under forestillingen, hvor det heller ikke er tilladt at videofilme, fotografere eller optage lyd.
Foyer og café åbner kl. 14:00.
Dørene til salen åbner kl. 14:30.
Pressecitater og omtaler:
“A little imagination and innocence are enough to rise above everyday troubles and marvel at everything!”
– La Provence
“The show is particularly beautiful, unique and enchanting.
– Catherine Doucet, ici Radio-Canada
“Glob is about the value and tenacity of making dreams come true. Les Foutoukours present an intelligent, high-quality show on stage. A universe filled with humor, visual poetry and exceptional skill.”
– Lola Lara, Artistic director, Teatralia festival 2022
“Glob is a gift to give your audience.”
– Nathalie Cauwet, Co-director, Théâtre du Marais
“… the Shakespeare of the Clown”
– The News
“… their respect for their art has become undeniable and the company has established itself as masters of the clowning art”
– The Scotsman
Holdet bag::
Koncept og medvirkende: Rémi Jacques and Jean-Félix Bélanger
Scenografi: Rémi Jacques, Jean-Félix Bélanger og Francis Hamel
Tømrer: Damien Boudreau
Tekniske udviklere: Rémi Jacques, Frédéric Vincent, Rodolphe St-Arnaud, Francis Hamel, Carl Vincent og Ghislain Buisson
Lysdesign: Rémi Jacques et Jacinthe Racine
Kostumer: Philippe Massé
Skrædder: Chantal Mailly
Musisk tilrettelægger: Jean-Félix Bélanger
Komponist: Martin Lizotte
Scenemestre: Jacinthe Racine og Etienne Fournier
Akrobatisk konsulenter: Jonathan Brochu, Nadia Genois og Jérôme le Baut
Siden etableringen i 1997 har Les Foutoukours udviklet originale og kreative sceniske forestillinger. Studiet af bevægelse, tilstande, kropslig præcision og indre aktivitet har fra begyndelsen været kernekonceptet for alle kompagniets værker, uanset om fokus er på skuespil, akrobatik eller dansekoreografi. Kompagniets særkende er deres intelligente blanding af historiefortælling, teater, klovnekunst, dans og cirkus.
Forestillingen præsenteres i en koordineret indsats med det nordiske sceniske samarbejde Sustainability – Nordic Touring Network.



