16. dec
KL. 20:00

Dreamers’ Circus X-mas Tour ‘21 feat. Hannah Schneider og Søren Ryge

Musik, Ny-folk

Dreamers' Circus. Foto: Goran Petersson og Daniela Hasse Coutinho.

Dreamers’ Circus X-mas Tour ‘21 feat. Hannah Schneider og Søren Ryge

Dreamers’ Circus

Gæster til Baltoppen LIVEs arrangementer skal vise et gyldigt coronapas samt ID ved indgangen.
Se mere på https://baltoppenlive.dk/kom-trygt-til-vores-arrangementer-se-hvordan-vi-passer-paa-dig/.

Torsdag 16/12  20:00
Dreamers’ Circus Xmas Tour ‘21
Feat. Hannah Schneider og Søren Ryge

Nikolaj Busk, Rune Tonsgaard Sørensen og Ale Carr, som udgør trioen Dreamers’ Circus, har gennem det sidste årti taget publikum og anmeldere med storm med deres gribende, nye nordiske musik.

Dreamers’ Circus’ danske julekoncerter med gæster fra nær og fjern er efterhånden blevet en tradition. Efter et lille bump på vejen i coronaåret 2020, vil 2021 se den hidtil mest ambitiøse produktion, når trioen inviterer publikum med på en smuk, musikalsk rejse gennem de kolde måneder i et program med nyfortolkninger af velkendte julesange og traditionel folkemusik, musik af sangerinden Hannah Schneider samt af Dreamers’ Circus selv. Der vil blive budt op til et sandt julebord med alt fra gamle nordiske instrumenter og besnærende dansemelodier til elektronisk indiepop og medleys – alt sammen pakket smukt ind i Søren Ryges rørende og lune fortællinger.

Hannah Schneider
Den danske sanger og komponist Hannah Schneider skaber melankolsk og legende alternativ pop, udformet med en kærlighed til folk og singer/songwriter traditionen og en fascination af elektroniske lyde, og samples. Hannah Schneider’s sfæriske vokal og stærke udtryk inviterer lytteren med på en stemningsfuld rejse, når hun optræder med sine synths, loop-pedaler og samplere på scenen i et fængende liveshow.

Hannah har som soloartist haft en omfattende karriere. Med 3 anmelderroste soloplader (Sony Music/ Mermaid/Lojinx UK), samt 2 udgivelser med det elektroniske projekt Sinusstøv, har hun turneret det i det meste af Europa og USA. Siden 2016 har hun spillet med den elektroniske duo AyOwA, som i øjeblikket høster roser for sin fascinerende og eksperimenterende dansksprogede electronica. Bandet har bl. a. spillet på Spot og Roskilde Festival, og med airplay og omtale på bl. a. BBC1+ BBC6 i England, samt anmeldelser og artikler på flere internationale musikmedier såsom Huffington Post, The Independent og Wonderland Magazine, er bandet på vej mod udlandet.

Hannah’s musik har været brugt på adskillige film og TV programmer, og hun har bl. a. komponeret musik og medvirket i forestillingerne “Melodien Der Blev Væk” ( Nørrebro Teater) “Revolt” (Husets Teater), Frit Flet ( Sort/Hvid), samt været solist med Copenhagen Phil.

Søren Ryge
DRs havemand fra Rønde inviterede for et par år siden Dreamers’ Circus til Færøerne for at optage 2 udsendelser – “Musik på Færøerne” –  med fokus på Rune Tolsgaard Sørensens fødeøs natur og musik. Nu har Dreamers’ Circus inviteret Søren Ryge med på scenen.

Med den nu mange gange prisbelønnede violinist Rune Tonsgaard Sørensen i samspil med Nikolaj Busk (harmonika) og Ale Carr (citar) fik seerne forstærket oplevelsen af de helt usædvanligt solbelyste optagelser af fjordlandskabet omkring bygden Tjørnuvik med den skønneste blanding af folkemusik og klassisk musik. Læs en mediekommentar om udsendelserne:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/mediekommentar/naeste-dag-skinnede-solen-ogsaa

190,-

100,-: ROD/FOD rabatpris (rabatten kan benyttes af alle aktive folkedansere eller musikere.)

Varighed: Ca. 2 x 50 minutter samt en pause.

Siddepladser ved nummererede caféborde.

Spisning (tilbydes fra kl. 18:00 / skal købes senest d. 15/12 kl. 12:00): 140,- / Andebryst på grønkål med rosmarinbagt kartoffelmos og svampe julesalat.

 

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Dreamers' Circus web

Dreamer's Circus, Gloria, Roskilde Festival 2015.

HannahSchneider. Foto: CirilJazb.

Søren Ryge Pedersen. PR-foto.