De Gyldne Drenge (DK)
De Gyldne Drenge. PR-foto.
De Gyldne Drenge (DK)
De Gyldne Drenge
Tirsdag 8/12 2026 19:30
De Gyldne Drenge (DK)
Irsk på dansk. Folkemusik for folket. Skæg og irske ballader
Drengene er stærkt inspireret af det folkekære band De Gyldne Løver, der fra sidst i 60’erne og frem hittede med oversættelser af the Dubliners’ traditionelle irske folkesange. De har en forkærlighed for alkohol og utroskab. Der er liv og glade dage, når de præsenterer deres fortolkning af sange som: “Hjemmebrænderiet”, “Ved haw’et – ved haw’et” og “Jeg er ikke som de andre”.
De fem gyldne drenge har siden 2003 skabt glæde og grin i hele Danmark med deres versioner af de dansk-irske klassikere.
Truppen består af:
Ole Smith – guitar, banjo og sang
Troels Smith – guitar, banjo, mandolin, tinfløjter og sang
Lars Kirkegaard – harmonika og sang
Jens Holgersen – kontrabas og sang
Jørgen Dickmeiss – violin og sang
Kom med til en aften fyldt med sjov og ballade – og et godt glimt i øjet.
I 2007 udkom deres første cd ”Det Gamle Værtshus”. Den blev udsolgt, så i 2015 blev den fulgt op af albummet ”Derfor blev vi spillemænd”. Begge er de ment som en hyldest til De Gyldne Løver.
180,- (+ et ordregebyr)
Siddepladser på balkon
Skotsk & Irsk Musikscene
Baltoppen LIVEs café tilbyder fra kl. 18:00:
Juleplatte m. æg og karrysalat, rejer m. dild og citrus, røget laks m. sennepsdressing, hønsesalat m. bacon, andebryst m. brombær/æblekompot, flæskesteg m. rødkål, ost, brød og smør. 235,-
Tilkøb af dessert: Risalamande m. kirsebærsauce 29,-
Menuen tilbydes under køb af billet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/, senest kl. 12:00 tre hverdage før arrangementet.
Denne koncert er en del af Skotsk & Irsk Musikscene, der i sæson 2026/2027 præsenterer syv keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september 2026 til og med marts 2027. Årskortbillet for sæson 2026/2027 kan købes for 590,- + gebyrer indtil nytår her via dette link: https://baltoppenlive.dk/#select/147951



