Dancing On My Own – Holstebro Dansekompagni
Dancing On My Own af Holstebro Dansekompagni. Foto: Chemnitz Chemnizt.
Dancing On My Own – Holstebro Dansekompagni
Holstebro Dansekompagni
Torsdag 9/4 2026 19:30
Dancing on My Own
Holstebro Dansekompagni
Danseforestilling om kærlighed, ensomhed og masse-eufori
En intens danseforestilling, der trænger ind i kærlighedens komplicerede forviklinger og længslen efter at blive opslugt af øjeblikkets ekstase og fællesskab.
Med musik af blandt andre den svenske superstjerne Robin Miriam Carlsson – Robyn – kendt for sine kraftfulde ballader og medrivende ballader – bliver du draget ind i en verden af genkendelige øjeblikke og stærke følelser.
Fra hjerteskærende teenagersorg og rungende ensomhed til begær og betagelse.
Fra heftige skænderier til frie og forelskede nætter på dansegulvet. Dancing On My Own tager dig med på en følelsesmæssig rejse, der rammer lige i hjertet.
På scenen møder vi seks karakterer, der alle kæmper med kærlighedens uundgåelige spil. Deres liv og følelser flettes tættere og tættere sammen, og til sidst står vi i et univers, hvor grænserne mellem kroppe og identiteter udviskes, og hvor kærlighed, fællesskab og håb flyder over.
I Dancing On My Own oplever vi gennem dansen og musikken, hvordan vi finder eufori og samhørighed, når vi lader de følelser, der er så overvældende, at de næsten ikke kan rummes, slippe fri og deler dem med hinanden.
Vi gør opmærksom på at der under forestillingen benyttes stroboskoplys.
225,-
TEMA abonnement: 185,-
Familiebillet (gælder for 4 personer): 612,-
Unge under 25 år: 155,-
Min. 6 unge i én gruppe: 40,- pr. person
(+ et ordregebyr)
Anbefales fra 13 år
Siddepladser på stolerækker
Varighed: 1 time og 20 minutter inkl. pause
Mobiler skal stilles på lydløs og lægges væk under forestillingen.
Menu (fra kl. 18:00): Poke Bowl – Chicken Satay med ris, lime, frisk snittet grønt og Peanut Dipping Sauce. 149,-
Menuen tilbydes under køb af billet eller kan senest kl. 12.00 tre hverdage før forestillingen tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/
Anmeldelser:
★★★★
“Kærligheden er et tydeligt tema i Dancing on my own. Her vises alle former for ensomhed, tosomhed, parforhold, kærlighed, tiltrækning og splittelse. Alt er smukt formidlet gennem kroppe og bevægelser og spejlet i musikken.”
Trine Wøldiche, Iscene
★★★★★
“… følelserne og abstraktionerne i danserne er sanglærken, der hænger svævende over forestillingen… Særligt nød jeg de sidste 20 minutter af stykket, hvor danserne lavede en hyldest til den altruistiske kærlighed. Dansegulvet der blev til et bølgende hav. Hver performer falder ud og ind i kys, og jeg fik fornemmelsen af at dansernes kroppe netop blev til hjertebeat i kærlighedens hav. For den oplevelse sender jeg tak til teamet bag, med min 5 stjernede applaus.”
Domino, Kulturnyt.net
🩸🩸🩸🩸🩸
“Dancing on my own er både hot, rørende, fascinerende og genkendeligt danseteater, som kryber ind under huden på dig… De seks dansere leverer nogle helt eminente præstationer, og jeg overgiver mig fuldstændig til det, de fortæller med deres kroppe.”
Maja Sode Bach-Lauritsen, Ungtteaterblod
Medvirkende:
Seks dansere fra Holstebro Dansekompagni
Kunstnerisk hold:
Iscenesættelse: Rikke Frigast Jakobsen & Mikkel Alexander Tøttrup
Koreografi: Mikkel Alexander Tøttrup
Dramaturgi: Rikke Frigast Jakobsen
Musik: Robyn – Robin Miriam Carlsson, Patrik Jens Berger, Klas Frans Åhlund, Alexander E. Kronlund, Joakim Frans Åhlund, Johan Oscar Andreas Ekhe, Ulf Peter Lindström, Joseph Patrick Mount & Markus Erik Jägerstedt
Ny komposition og lydunivers: Kristian Hverring
Lysdesign: Thora Eriksen
Scenografi & kostumedesign: Lise Marie Birch & Lars Frimann
Idé & koncept: David Cornelius Price
Fotos (plakat mm.): Chemnitz Chemnizt
En produktion af Holstebro Dansekompagni
Kunstnerisk ledelse: Marie Brolin-Tani & David Cornelius Price













