
CS Nielsen

CS Nielsen. PR-foto.
CS Nielsen
CS Nielsen
DETTE ER EN NY DATO SOM ERSTATNING FOR DEN (CORONARAMTE ) AFLYSNING D. 11/4 2020. DIN ORIGINALE BILLET FRA D. 11/4 ER GYLDIG.
Fredag 25/9 20:00
CS Nielsen
CS Nielsen er sangskriver, sanger og guitarist. Igennem en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland og med tre kritikerroste og prisnominerede pladeudgivelser Jericho Road (2016), Man of the Fall (2012) og Against the Dying of the Light (2007) har han etableret sig som en markant dansk ambassadør for americana/roots/country/folk-musikken – samt som en historiefortæller med stor poetisk og musikalsk tæft. CS Nielsen blev nomineret til en Danish Music Award som “Årets Folk Sangskriver” for sangene på Jericho Road.
I de 12 år der er gået siden debutalbummet har CS Nielsen spillet hundredevis af koncerter i dagligstuer, fængsler, kirker og på spillesteder og festivaler både i Jylland, Texas, Holland og Grønland. Efter udgivelsen af “Jericho Road” blev han inviteret til Folk Alliance i USA.
CS Nielsen er født på Samsø i 1977 og har igennem sit liv og musikalske virke været tiltrukket af tilværelsens og kulturens store og små fortællinger, gåder og paradokser. Dette kommer til udtryk i et engelsksproget tekstunivers, som med patos og humor forener mytologien med det dybt personlige – sangene beskæftiger sig med længsel og savn, ansvar og afmagt, tro, håb og kærlighed, tvivl, døden, livets landevej og andre eksistentielle temaer. Musikken er enkel og melodiøs. Inspirationen fra de gamle amerikanske folkemusiktraditioner resonerer i CS Nielsen og hans sange.
Han har Johnny Stage og Michael Lund med på scenen.
95,-
Cafékoncert
Vedr. COVID-19 og billetkøb:
Baltoppen LIVE følger myndighedernes retningslinjer for kulturinstitutioner, og det er derfor trygt og sundhedsmæssigt forsvarligt at besøge os.
Grupper, der i forvejen har ”tæt kontakt”, kan sidde ved sammenhængende sæder.
Enkeltpersoner eller grupper, der ikke har ”tæt kontakt” med andre, kommer til at sidde med én plads ledig på hver side af den eller de pladser, der købes.
Når du køber billetter, skal du derfor købe billetter til de personer i din gruppe, der kan sidde tæt sammen, i ét køb.
Køber du også billetter på vegne af andre, som du, eller dem du må sidde tæt sammen med, ikke kan sidde tæt sammen med – bedes du købe disse billetter i et andet køb.
Vi tager forbehold for, at vi ikke kan garantere de eksakte nummererede siddepladser, der fremgår af de købte billetter. Det kan blive nødvendigt at omplacere publikum efter myndighedernes aktuelle forskrifter. Hvis det bliver aktuelt, vil de berørte publikummer modtage en mail om dette. Bemærk: Mails kan kun sendes til billetkøbere, der har oplyst e-mail.
Vi glæder os til at se dig og dine kulturoplevelsesbekendte på Baltoppen LIVE!