Bloody Moon – Dansk Danseteater
Bloody_Moon af Dansk Danseteater. Foto: Jubal Battisti.
Bloody Moon – Dansk Danseteater
Dansk Danseteater
Fredag 24/10 2025 19:30
Bloody Moon
Dansk Danseteater
Vild og farverig fejring af livet i al sin pragt!
Bloody Moon er en vild, underholdende og sprudlende danseforestilling fyldt med humor og sensualitet. Her danser en gruppe deres sidste dans, mens de omfavner livet i al dets pragt. De er bevidste om livets slutning og rammes af en svimmelhed mod afgrunden.
Bloody Moon er inspireret af den franske tænker George Batailles berømte værk om begær, erotik, løssluppenhed og galskab og er Dansk Danseteaters nye kunstneriske leder Marina Mascarells første verdenspremiere til kompagniet. Mascarell har skabt værker for de allerstørste dansekompagnier i verden, og nu kan publikum endelig opleve hende og Dansk Danseteaters dansere i smuk forening.
Bloody Moon er et festfyrværkeri ind i ekstasen og menneskets dyriske sider, men også med referencer til antikkens guddomme, commedia del arte-traditionen og Instagram-æraen, hvor alle jagter det hotte insta-moment. Danserne på scenen giver blandt andet krop til frugtbarhedsguden Dionysos’ princip om nydelse, overdrevenhed, uorden, overtrædelse, leg, fest og ekstase. Og det er med både galskab og glimt i øjet.
Forestillingen er visuelt imponerende med legesyge, dybgrønne kreationer, blodrøde blonder og lilla tyl, som på overraskende og komisk vis integreres som en del af koreografien. Musikken er rytmisk og levende, med percussionsamples af percussionstjernen Uffe Savery fra Safri Duo. Forestillingen danses på et smukt dekoreret scenegulv skabt af Marina Mascarell og kompagniets dansere selv.
Velkommen til en forestilling fuld af glæde og livslyst!
Man er velkommen til at opleve Dansk Danseteater introducere Bloody Moon kl. 19:00 i Lille Sal.
Læs / download det digtale forestillingsprogram for Bloody Moon.
225,-
TEMA abonnement: 185,-
Familiebillet (gælder for 4 personer): 612,-
Unge under 25 år: 155,-
Min. 6 unge i én gruppe: 40,- pr. person
(+ et ordregebyr)
Anbefales fra 14 år
Siddepladser på stolerækker
Varighed: 60 minutter uden pause
Mobiler skal stilles på lydløs og lægges væk under forestillingen.
Menu (fra kl. 18:00): Bruschetta caprese med tomat, mozzarella og pesto. Serranoskinke og loaded hummus med brødsticks. 149,-
Menuen tilbydes under køb af billet eller kan senest kl. 12.00 tre hverdage før forestillingen tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/
Medvirkende:
Dansk Danseteaters dansere: Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Møller, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi-Shao Li, Amancio Gonzalez, Wolf Govaerts, Lola Potiron, Nicky Daniels og Carlos Luis Blanco Ramos
Kunstnerisk hold:
Instruktør: Marina Mascarell
Koreografi og scenografi: Marina Mascarell i samarbejde med kompagniets dansere
Kostume design: Nina Botkay
Kostumier: Maria Ipsen
Musik: Yamila Rios
Percussion samples and recordings: Uffe Savery
Lysdesign: Leticia Strycky
Anmelderne om Bloody Moon:
“Med denne første danske urpremiere skabt af kompagniets nye leder spanske Marina Mascarell, sammen med danserne, står det klart, at der er kommet anderledes liv, samlende energi og kontemporær fremdrift over kompagniet.”
– Politiken
“De ti dansere i DDTs vidunderlige kompagni bevægede sig gennem hele fortællingen så kohærent, som kun en sammenhængende levende organisme kan. (…) DDTs fantastiske kompagni kan danse røven ud af bukserne på enhver, og i Marina Mascarells koreografi var det nøjagtigt det der skete.”
– Sceneblog
“Danserne står og rækker tunge. De ser ud på publikum med drillende øjne og masser af overskud. (…) Sjældent har man set så gennemført en unisex-danseforestilling. Her er køn ikke af betydning, og her er seksualitet ikke af betydning. Her tænder alle på alle. (…) DDT’s ni dansere i Bloody Moon er ”bloody good”.”
– Information
“Bloody Moon blæste mig fuldstændig bagover. (…) Værket er på en måde vildt udansk i sin storhed og spraglethed. Og så er det bare vanvittigt hottt og dejligt livsbekræftende.”
– Den4væg








