11. sep
KL. 20:00
Viva Vive

Viva, Vive!

BLACK BOX DANCE COMPANY - Dans
Viva Vive

Foto: Michael With

Viva, Vive!

BLACK BOX DANCE COMPANY

Torsdag 11/9 20:00

Løssalg: 125,- 

Alle abonnementstyper er gældende 40 – 125,- Teaterbilletter.dk

Varighed: ca. 100 min.

Økologisk spisning fra kl. 18.30: 85,- Bresaola – anretning på salatbund med parmesanost, cherrytomater og balsamico & brød.

Danmarks nye professionelle dansekompagni, Black Box Dance Company fra Holstebro, under ledelse af én af dansk dans’ absolutte pionerer Marie Brolin-Tani, viser sin anmelderroste debutforestilling i Ballerup. 6 europæere og 6 brasilianere viser charmerende smiledans om at date og om at score.

De lokker tilskueren med ind i et dragende sanseunivers af synkrone mønstre og mystik med sine varmglødede bevægelser.’Viva, Vive!’ betyder Leve Livet! og er resultatet af et samarbejde fra efteråret 2013 mellem det nye danske dansekompagni og det brasilianske kompagni Ballet Jovem Palácio Das Artes fra Belo Horizonte.

Der vises hele 3 følelsesladede danseværker. Først ’Impromptu’ af brasilianeren Tindaro Silvano, hvor danserne færdes i den brasilianske storbys natteliv sprudlende af energi. Dernæst vises’Being me – Being you’ af Marie Brolin-Tani og sydafrikaneren Melody Putu, der handler om unges søgen efter kærlighed og nærvær.

Den brasilianskfødte danser ved Dansk Danseteater Alessandro Sousa Pereira står for aftenens sidste værk ’Rites’, inspireret af brasilianske myter og musik. Publikum kan forvente en forestilling fyldt med kærlighed, passion, mystik, ung energi samt musik af Arvo Pärt, Munch, Miriam Makeba og Egberto Gismondi. Forestillingen vises med støtte fra Kunstfondens garantiordning.

Gratis aftertalk efter forestillingen i Baltoppen LIVEs café.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Black Box Dance Company