11. okt
KL. 19:30

Vejslev Exploration Band

Musik

Kristoffer Vejslev. PR-foto.

Vejslev Exploration Band

Vejslev Exploration Band

Onsdag 11/10  19:30
Vejslev Exploration Band
Straight-ahead, bebop og nordisk jazz

Kristoffer Vejslev har stået i spidsen for en række ensembler, herunder anmelderroste grupper som Vulture Forest og Red Gazelle Trio.

Vejslev Exploration Band blander tradition og straight-ahead-jazz med
innovation fra de moderne scener i København og New York, og samler en kvartet af danske unge jazz talenter.

Ved at føre linjer fra bebop og hard bop over til nordisk jazz, kombinerer musikerne elegant tilbageholdenhed med glimt af legende energi og glæde. Drevet af stærke melodier bevæger musikken sig mellem det underspillede og det hæsblæsende, fortiden og nutiden.

Kristoffer Vejslev beskriver ideen bag gruppen således “Med Vejslev
Exploration Band ønskede jeg at genfortolke flere af min far – guitaristen Jakob Vejslevs – jazzkompositioner og sætte dem i selskab med mine egne for at skabe en lyd, der blander elementer fra bebop med moderne nordisk jazz og samtidig hylder min fars indflydelse på min musikalske rejse både som komponist og guitarist.”

Sammen har gruppen etableret et niveau af behændighed og fortrolighed, der modsiger dens ungdom og appellerer til både jazz-traditionalister og fans af den nutidige moderne jazz scene.

Gruppens debut plade Parallels udkom 6. maj i år og blev annonceret på Jazz Guitar Today (US) og var en del af det prisvindene magasin JAZZIZ Editors’ Choice (US) segment fra april ved siden af verdensstjerner som Jon Baptiste. Pladen blev anmelderrost herhjemme og i udlandet og er kommet på rotation på P8 samt flere udenlandske radio kanaler.

Bandet befinder sig i et musikalsk univers der drager paralleller til kunstnere som Kurt Rosenwinkel, Mark Turner og Jakob Bro.

Kristoffer Vejslev: Guitar
Andreas Toftemark: Saxofon
Anders Ammitzbøll: Bass
Andreas Fryland: Trommer

Find deres musik: https://lnk.to/paralleIs

100,-
Unummererede siddepladser
Café jazz

Baltoppen LIVEs Café tilbyder kl. 18:00:
Café sandwich: Serrano skinke med pesto, salat, tomat og gulerod: 55,-
Cæsarsalat med kylling, hvidløgsdressing, parmesan, brød croutons og tomat: 55,-

Menuen tilbydes under køb af koncertbillet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/, senest 2 hverdage før arrangementet.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Vejslev Exploration Band

Kristoffer Vejslev. PR-foto.