30. sep
KL. 19:30

Väsen & Ale Möller (SE)

Musik, Ny-folk

Väsen & Ale Möller. PR-foto.

Väsen & Ale Möller (SE)

Väsen

Lørdag 30/9  19:30
Väsen & Ale Möller (SE)
Et unikt møde

Multiinstrumentalisten Ale Möller møder Väsen, Olov Johansson og Mikael Marin, i et repertoire af nykomponeret og traditionel musik. Det bliver en meget legesyg og humørfyldt koncert, hvor genregrænser ophører og musikerskabet og sammenspillet står i centrum.

I mere end 30 år har disse musikere som få andre spredt svensk folkemusik ikke bare i Sverige men rundt om i hele verden. Väsen for sig og Ale for sig. Nu gør de fælles sag og skaber musikglæde sammen!

– ”Ale Möller var gæst hos Väsen på et udsolgt Reginateatern i Uppsala i april 2022, og vi blev hurtigt enige om, at vi måtte spille mere sammen. Nu gør vi det”!

Ale Möller er en international og meget anerkendt kunstner med stjernestatus, ikke kun i Sverige men også på de store festivalscener rundt om i verden. Han er en legende og bliver også kaldt ”Svensk folkemusiks gudfar”. Er flere gange Grammyvinder og var i en årrække også adjungeret professor ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. I februar i år fejres Ale Möller for sine imponerende 50 år i musikkens tjeneste ved en række festlige koncerter og ikke mindst ved den store jubilæumskoncert på Stadsteatern i Stockholm d. 7. marts.

Ale Möller er en multi-instrumentalist og spiller en bred vifte af instrumenter, fra bouzouki, mandola til harmonika, mundharmonika, trompet, fløjter, dulcimer og kohorn. Det hele startede tilbage i ungdomsårene med trompeten og et stærkt forhold til jazzen, voksede til et hedt kærlighedsforhold til græsk musik og fortsatte i et dybfølt forhold til den svenske folkemusik.
Han bevæger sig på tværs af alle genrer og spiller foruden med Ale Möller Trio og Ale Möller Band i adskillige andre konstellationer, og frem for alt er Ale Möller en musiker, der arbejder sig helt ind i kernen af den traditionelle musik han møder, det være sig en græsk rembetiko eller en stædig svensk polska: ”Jeg leder altid efter en lyd, hvor en tone fortæller en historie. Man skal finde den rigtige tone og spille den”.

Väsen har gennem mere end tre årtiers intenst sammenspil og tournéliv forfinet deres lyd og sceniske nærvær, så de i dag er unikke indenfor deres genre. Med deres legende og perfekte samspil synes de næsten at trodse fysikkens love i en nærmest telepatisk kommunikation.

Musikken er intens, dynamisk og fuld af humor. Ikke mindst ved hjælp af øjeblikkets inspiration skaber de deres eget musikalske sprog, som i sin tiltrækningskraft er lige så moderne som ældgammel. Med fundamentet solidt forankret i generationer af upplandsk spillemands-tradition har de altid øjnene nysgerrigt rettet mod nye musikalske mål.

Nu drager de ud på eventyr blandt gamle fine spillemænd, historier og traditionel musik. Med deres nye lyd og en række nye kompositioner betræder de nye stier. Til at hjælpe sig har de bl.a. sølvbasharpe, oktavharpe, tre-linjers nøgleharpe, violoncello da spalla, bratsch og også en blå elektrisk bratsch.

Olov Johansson og Mikael Marin har spillet sammen siden 1983, da de mødtes på Oktoberstämman i Uppsala og opdagede, at de havde et stort fælles repertoire, og ydermere at deres spillestil var meget lig hinanden. Det udsprang af, at Micke havde lært af Ivar Tallroth i Uppsala og Olov af Curt Tallroth i Harbo, som videregav fra den rige Bohlin/Tallroth-tradition. Olov og Mikael begyndte derefter at spille intensivt sammen og udgav i 1985 deres første udgivelse “Det rister i Örat”.

Deres første fælles album ”Väsen Duo” udkom i sommeren 2021, og det næste album ”Melliken” har release i marts 2023. Titlen er inspireret af spillemanden Per Persson Menlös från Hedesunda, og flere af hans numre er med på indspilningen.

Väsen’s new album “Melliken” is finished and can now be pre-ordered. If you order the CD “Melliken” before March 1st 2023, we will send you a signed copy as soon as we get the CDs from the manufacturer. Listen to some samples and order it here:
https://vasen.se/melliken/

180,-
Unge under 25 år: 90,-

Siddepladser ved caféborde
Varighed: 2 x 45 minutter
Dørene åbner kl. 19:00

Baltoppen LIVEs Café tilbyder kl. 18:00:
Chili con carne med ris, creme fraiche og chips.
Chili sin carne med ris, creme fraiche og chips.
Begge til 65,-

Menuen tilbydes under køb af koncertbillet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/, senest 2 hverdage før arrangementet.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Väsen

Väsen & Ale Möller. PR-foto.

Väsen & Ale Möller. PR-foto.

Vâsens nye Album. Väsen's new album "Melliken" is finished and can now be pre-ordered. If you order the CD “Melliken” before March 1st we will send you a signed copy as soon as we get the CDs from the manufacturer. Listen to some samples and order it here: https://vasen.se/melliken/