15. apr
KL. 20:00

Valg

Huxi Bach - Comedy

Foto: PR-foto

Valg

Nyt one man show fra den charmerende satiriker
Huxi Bach

 

Fredag 15/4 2016  20:00

Løssalg 280,-

Siddepladser på stolerækker

Varighed: Ca. 2 x 60 minutter og en pause.

Sandwich kan købes i caféen

Happy Hour i caféen efter showet

 

Det handler om at vælge. For det skal man. Altså, vælge. For eksempel har Huxi valgt stadig at have lysbilleder med i showet, men han har også valgt, at smide sin talerstol væk og tage en guitar med i stedet. Er det et klogt valg? Det vil vise sig.

Det eneste, der er sikkert er, at det er svært at vælge!

Hvilke politikere skal vi vælge? Hvad skal vi se i fjernsynet? Hvad skal vi tro på? Hvem skal vi tro på? Og hvor mange hashtags skal man skrive under en selfie?
Huxi Bach har valgt at tage det hele ind, og det er en stor mundfuld, men forhåbentlig glider det hele ned med en lille sang til.

VALG er Huxi Bachs tredje One man show efter de 2 anmelderroste og velbesøgte shows Huxi Bachs Store Kærlighed og HJÆLP, der begge hentede adskillige 5- og 6-stjernede anmeldelser hjem.

Huxi Bach er kendt og elsket som samfundskommentator og yderst charmerende satiriker, med altid tankevækkende kommentarer og underfundige pointer. Når han ikke lige er på de skrå brædder, kan Huxi Bach høres i sit faste program Det Gode Gamle Folketing på Radio 24Syv, som fast gæst i Mads & Monopolet og ikke mindst læses som klummeskribent i MetroXpress.

Af og til dukker han også stadig op med sin gamle makker fra Den Løse Kanon på P3, Karen Thisted. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig.

KØB SPISNING

Forudbestil mad til din aften på Baltoppen LIVE.

Til udvalgte events kan du bestille spisning. Vær opmærksom på at der kun er et begrænset antal spisebilletter og at muligheden for bestilling lukker dagen før kl. 12.00 (for arrangementer om tirsdagen lukkes der for bestilling om fredagen). Se hvilke retter der serveres i forbindelse med det arrangement du har billet til.