21. nov
KL. 20:00

Udvandrerne med danskdansk

danskdansk - Teater

Udvandrerne. danskdansk. Pr-foro

Udvandrerne med danskdansk

danskdansk

Onsdag den 21/11 2018  20:00
Udvandrerne 
danskdansk
Knusende skæbneberetninger i ord, sang og musik

Fattigdom, krig, forfølgelse, kærlighed og eventyrlyst har til alle steder og til alle tider ført mennesker ud på rejse. Gennem brændende ørkener, over oprørt hav og uvejsomme bjerglandskaber er mennesker, familier og landsbyer rejst af lyst og nød – drevet af én drøm. Drømmen om overlevelse og et andet liv.

I “Udvandrerne” oplever vi disse ubegribelige skæbnefortællinger. Fortællinger om mennesker, der turde tage springet. Beretninger om mennesker, der gav fanden i det liv, de lagde bag sig. Historier om mennesker der bad til, at det var dem det ville lykkes for; at netop de ville overleve og finde frihed og lykke i et fremmed land.

Medvirkende Wahid Sui Mahmoud, Josephine Raahauge samt musiker og sanger Marie Louise von Bülow.
Iscenesætter Sandra Yi Sencindiver
Komponist Marie Louise von Bülow
Scenograf Mona Møller Schmidt

175,-
Alle rabatter er gældende (40-165,-) – Rabatbilletter sælges på www.teaterbilletter.dk.
Anbefales fra 15 år
Varighed: Ca. 75 min. uden pause.
Mulighed for tilkøb af spisningsbillet fra kl. 18:00: Orientalsk buffet. (125,-)

 

Arrangementet er en del af projektet Nye Stemmer

Nye Stemmer Logo – Klik her for at komme til Nye Stemmers Facebookside.

Mere om “Udvandrerne”:

“Udvandrerne” ser på indvandrerne fra et andet perspektiv end det vante – fra de er vandret ud. Forestillingen giver stemme til dem og deres livsfortællinger. Det er mennesker hvis stemmer vi sjældent hører og fortællinger, der ofte drukner i fællesbetegnelser som indvandrer, immigrant og flygtning mv.

Her i landet er der mange meninger om indvandring og indvandrere som noget og nogle man skal frygte, være modstander af eller helt modsat være tolerant, næstekærlig og overbærende overfor.

Vi har en udbredt tendens til at slå alle over en kam med det til følge, at alle indvandrerne flyder sammen for os til én samlet masse, hvor vi overser den enkelte. Det er det »Udvandrerne« vil gøre op med, vende på hovedet og skubbe til. Forestillingen vil sætte udvandreren i centrum som individ og give stemme til det enkelte menneskes fortælling gennem krop, ord og livemusik fra hele verden. Med andre ord vil »Udvandrerne« bringe mangfoldige stemmer på scenen.

Med forestillingen håber vi for det første, at vi kan skabe et møde og åbne nye horisonter mellem mennesker, der almindeligvis har få berøringsflader med hinanden – et møde mellem det klassiske teaterpublikum og de mennesker vi giver stemme til på scenen. For det andet at vi med forestillingen tilbyder en naturlig platform for at et mangfoldigt publikum finder vej til teatret, fordi de her kan se sig selv og parallelhistorier spejlet. Det sidste giver samtidig det tredje; at vi kan få det mangfoldige publikum og det klassiske teaterpublikum til at møde hinanden i teatret.

Forestillingen er baseret på research med mennesker, der er vandret ud fra mangfoldige steder i verden og er landet i Danmark.

 

Logo-turnenetv¾rket-sort
Udvandrerne præsenteres på Baltoppen LIVE i samarbejde med Turnénetværket for Voksenteater. Et netværk af danske scener, der koordinerer udbredelse af nyskabende og eksperimenterende turnéteater. Turnénetværket er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Se mere: www.turneteater.dk.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg teaterkompagniets web