20. feb
KL. 20:00

Trinelise Væring Duo – unplugged

Musik

Trinelise Væring. Foto af Tuala Hjarnø.

Trinelise Væring Duo – unplugged

Trinelise Væring

Torsdag 20/2 20:00
Trinelise Væring Duo – unplugged
Cafékoncert

Det er sangskrivningen, der er i fokus, når Trinelise Væring – kun sammen med guitaristen Una Skott – spiller udvalgte sange fra sine tre dansksprogede albums Lystfisker, Umanérlig og Du går ind ad en dør.

Det seneste album ”Du går ind af en dør” udkom i september 2018.

Klaus Lynggaard skrev i Weekendavisen: “sangene her er sjældent helstøbte” …“stærke intelligente sange, der set fra en voksen kvindes perspektiv fortolkes karakterfuldt og sikkert af en stemme, som besidder lige det der ekstra, der får lytteren til at spidse ørerne” og afsluttede med “Du går ind ad en dør” er, hånden på hjertet, nok hendes bedste udgivelse til dato.”

Kim Skotte kaldte i Politiken Væring “bramfri” og “klar i spyttet” og skrev, at hun “får menneskeligt erfaringsmateriale til at swinge”… “Hvad angår både musik og tekster, en særdeles helstøbt fornøjelse.”

I Jazz Special beskrev Peter Rahbek sangene som “knasende, smukke, hudløst ærlige og mættende” og ikke mindst “fulde af nuancerede udtryk”…. “Holy Malony, hvor er det godt i al sin stilfærdighed. Et uomgængeligt album.”

Gaffa: “nostalgi, vemod og eftertænksomhed – kombineret med en rutineret tyngde.”

Normalt omgiver Trinelise sig med sit store 8 personers band med både hammond orgel og blæsere. I forlængelse af Podcasten serien “Værings Værksted”, hvor Trinelise inviterer interesserede med ind under huden på sangene, har hun taget duoformatet op, for netop også at give hendes live-publikum mulighed for tættere at komme helt tæt på og om bag ved sangene.

Værings skriver skæve ørehængere med tekster, der tager fat, dér hvor de fleste popsangerinder giver op, dér hvor voksenlivet udfordrer både kærligheden, selvet og eksistensen.

El-guitaristen Una Skott er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Hun spiller også i Værings store band samt Fallulah m.fl. Hun er snart aktuel med ny udgivelse med sit eget projekt Télé Rouge.

Fra efterspurgt Jazzdiva til sanger og sangskriver med bid og vid.

Der er ikke mange kunstnere, der, som Trinelise Væring, igen og igen formår at udfordre sit talent med nye rammer. Igennem en lang og alsidig karriere har hun været vidt omkring både i egne projekter og i de forskellige bands og samarbejder, hun har indgået i. Som Christian Munch-Hansen skrev i Politiken i 2014 har hun “gang på gang vist sit mod og sin evne til at træde ind i kvalitetsorienterede og seriøse musikalske rammer med en karriere, der har bevæget sig på kanten af genrerne igennem mange år”.’

Om det lige er pop, jazz eller indie, er der ikke helt enighed om, men én ting har anmelderne i ind- og udland dog været kunnet enes om, at hendes udgivelser altid har budt på “umanerlig kvalitet”, for nu at citere en overskrift fra Politikens fødselsdagsportræt.

Med Dagbladet Informations rockanmelder Klaus Lynggaards ord er Trinelise Væring : ”en af vore mest spændende og udfordrende kvindelige musikalske kunstnere”. Politikens Kim Skotte kalder hende ”en af de mest hårdnakket personlige sangskrivere, der bedriver deres spil på dansk.”

Citaterne stammer fra anmeldelserne af Trinelise Værings forrige dansksprogede album Umanérlig. Du går ind ad en dør er Værings 12 album. Væring er også kendt fra indie-jazzerne Offpiste Gurus (2 albums), fra samarbejdet med Barokksolistene i OH Purity (EP og Dokumentar film fra 2014), og så er hun fortiden også aktuel med Tone of Voice Orchestra.

95,-
Varighed: 70 min. uden pause
Unummererede siddepladser i caféen.
Økologiske sandwiches kan købes i baren.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Trinelises web

Trinelise Væring. Foto af Tuala Hjarnø.

Trinelise Væring. Foto af Tuala Hjarnø.

Trinelise Væring. Foto af Tuala Hjarnø.

Trinelise Væring. Foto af Tuala Hjarnø.

Trinelise Væring. Foto af Tuala Hjarnø.

Trinelise Væring. Foto af Tuala Hjarnø.