4. okt
KL. 20:00

This is not Swan Lake…

Granhøj Dans - Dans, Musik, Performance

This is not Swan Lake. Foto: Christoffer Brekne.

This is not Swan Lake…

Granhøj Dans

Mandag 4/10  20:00
This is not Swan Lake…
Granhøj Dans
Tjajkovskijs Svanesøen – nu med pingviner

Der er langt fra kærlighedshistorien om prins Siegfried og svaneprinsessen Odette i Tjajkovskijs Svanesøen til virkelighedens proformaægteskab mellem Tjajkovskij og hustruen Antonina. Hun var hans elev på musikkonservatoriet i Moskva, og hun var stormende forelsket i ham. Tjajkovskij var til gengæld ikke forelsket i hende. Det centrale i balletten Svanesøen er ballerinaens graciøse fremstilling af svanen med de smukke, lange lemmer og den elegante hals. Pingviner har hverken lange lemmer eller en hals. Det er præcis afsættet for danseforestillingen. Antonina var følelsesmæssigt ligeså handicappet som en pingvin, når hun forgæves rakte ud efter Tjajkovskij. Her sætter fire dansere hendes længsel i scene i en smuk, rørende og komisk dans, akkompagneret af en pianist.

Pianist / skuespiller: Maria Eshpay
Pingviner / Dansere: Sofia Pintzou, Heli Pippingskold, Mikolaj Karczewski, Laszlo Fulop.

En forestilling af Palle Granhøj skabt i tæt samarbejde med de medvirkende.
Musik: Pjotr Tjajkovskij og Maria Eshpay.

Normalpris: 195,-
TEMA Abonnement: 155,-
Unge under 25 år: 125,-
Min. 6 unge i én gruppe: 50,- pr. person

Yderligere rabatbilletter (50-195,-) sælges på www.teaterbilletter.dk.

Siddepladser på stolerækker.
Varighed: ca. 60 min. uden pause.
Video- og fotooptagelse er ikke tilladt under showet.
Artist Talk i caféen efter forestillingen.

Spisning kan tilkøbes (fra kl. 18:00): Økologisk – kold anretning med dampet laks på syltet fennikel samt rodfrugtssalat: 130,-

 

♥ ♥ ♥ ♥
“Palle Granhøjs koreografi i THIS IS NOT SWAN LAKE er ikke kun smuk i sit samspil danserne imellem, og flyder let mellem de forkrøblede pingvinmoves og de af tonerne opståede elegante bevægelser, koreografien er samtidig en hyldest til alle dem der troede sig ude af det fine selskab. Gennem Antonina Miljukova på sindssygehospitalets grand piano, finder Granhøj håb hvor andre har givet op.”
Casper Køller – Sceneblog.dk
http://sceneblog.dk/this-is-not-swan-lake-granhoej-dans-kselekt-i-skuespilhuset-det-kongelige-teater/

 

♥ ♥ ♥ ♥
“Alt i alt er This is not swan lake… en lille perle med dybde, humor og til de skønneste Tchaikovsky-toner”
Ida Spedtsberg – Ungt teaterblod
https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-this-is-not-swan-lake-det-kongelige-teater-granhoej-dans/

 

♥ ♥ ♥ ♥
“…det bliver Eshpays Antoninia, som driver det det hele afsted med sit nærvær og intense klaverspil, der trænger ind og flår i mit hjerte. Her i musikken får hun forløst sin – og pingvinernes længsel.”
Monna Dithmer – Politikken

 

♥ ♥ ♥ ♥ ♥
”Tag en tur i teatret og bliv beruset og berørt over denne perle af pingvindans tilsat forjættende flot klaverspil.”
Kirsten Dahl – Århus Stiftstidende

 

Læs artiklen “Skøn pingvindans af Granhøj Dans” fra dansemagasinet Terpsichore / Dans: https://dansemagasinet.dk/skoen-pingvindans/

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Granhøj Dans

This is not Swan Lake. Foto: Christoffer Brekne.

This is not Swan Lake. Foto: Christoffer Brekne.

This is not Swan Lake. Foto: Christoffer Brekne.