10. okt
KL. 19:30

The Quiggs

Musik, Skotsk & Irsk Musikscene

The Quiggs. PR-foto.

The Quiggs

The Quiggs

Tirsdag 10/10  19:30
The Quiggs
Sange fra Skotland og den vide verden
The Quiggs er en skotsk/dansk duo, der består af ægteparret Stephen og Pernille Quigg. 

Stephen Quigg er en veletableret folkesanger, der har levet af musikken i over 40 år. Stephen er opvokset på den skotske vestkyst hvor humoristisk sans og traditionel musik kom ind med modermælken. Stephen har i alle årene optrådt solo, men indgik desuden i den legendariske skotske folkemusik gruppe The McCalmans.

Pernille Quigg er, som fornavnet afslører, dansk. Hun er opvokset i en lille landsby i det østjydske landskab, hvor de gamle stadig husker en vis sangfugl i naboen’s æbletræ. Siden da begav hun sig først til Irland i musikken’s fodspor og senere hen til Skotland, hvor kærlighed og musik går op i ren harmoni.

The Quiggs turnerer hvert år med stor succes. Stephen og Pernille deler en fælles fornemmelse for folkesangen’s tradition, det sammenspil der foregår på scenen mellem dem er kendetegnet på et partnerskab der går dybt og i den grad rækker ud over scenekanten. Kombinationen af de to stemmer i tæt harmoni i både traditionelle og nyskrevne sange krydret med anekdoter og et strejf af humor har vundet stor ros fra både publikum og arrangører p.g.a. dens afvekslende karakter og mange fine nuancer.

En koncert med “The Quiggs” er en chance for at høre folkesang og musik i dens oprindelige form – instinktiv og udtryksfuld, smukke harmonier, og sange der lægger op til publikum’s deltagelse.
Det bliver en aften i folkesangens navn. Hvad enten det er traditionelt eller nyere materiale er duoens kendetegn den melodiske sang og den gode historie. Her serveres sange, hvor sjælen når med.

Line-up:
Stephen Quigg – sang, guitar, banjo og bodhran
Pernille Quigg – sang og guitar

“The indicators of true quality extend to the individual and collective strengths of the Quiggs themselves, for both are fine singers with a nice line in close harmony, and both are natural experts in the art of choosing excellent songs…” 
The Living Tradition

“The Quiggs are blessed with a rare musical talent “
Corstorphine folk

150,-
Siddepladser på balkon
Skotsk/Irsk Musikscene

Menu kan tilkøbes (fra kl. 18:00):
Saltimbocca af kalveinderlår med salat af grønne bønner og tomat, små ovnbagte kartofler og hvidvinssauce: 165,-

Denne koncert er en del af ’Skotsk & Irsk Musikscene’, der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj – på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet for sæson 2023/2024 kan købes her for 600,- indtil nytår: https://baltoppen.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/114158

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg The Quiggs web

The Quiggs. PR-foto.

The Quiggs. PR-foto.