8. apr
KL. 20:00

The Minds of 99 – Liber Tour

The Minds of 99 - Musik

The Minds of 99. PR-foto

The Minds of 99 – Liber Tour

Support Lord Siva
The Minds of 99


Fredag 8/4 

20:00 – Dørene åbner

21:00 – Lord Siva

22:00 – The Minds of 99

150,- i forsalg og i døren.

Unummerede ståpladser.

Siddepladser på balkon.

 

Politiken kaldte The Minds of 99’s udsolgte koncert i Vega ‘ekstremt medrivende’ og kvitterede med seks hjerter.

”Hvornår har jeg sidst hørt et dansk band, der på denne måde kan sætte et rockhjerte i brand?” spurgte Politikens Kim  Skotte retorisk efter at have oplevet The Minds of 99 i Vega og uddybede:

”Det er en ekstremt medrivende koncert. En af de sjældne, hvor man føler, at der opstår noget enestående mellem band og publikum. Kald det kærlighed. Eller et fælles fyrværkeri.”

I 2016 byder de seks medlemmer af The Minds of 99 igen inden for i deres dirrende liveunivers, når Liber Tour drager landet rundt.

Turneen ligger i forlængelse af et år, hvor The Minds of 99 har sat trumf på som koncertkunstnere med først en koncert på NorthSide, der fik seks stjerner i Berlingske, siden en åbningskoncert på Roskilde Festivals Orange Scene med femstjernede anmeldelser til følge og bred enighed om, at åbningen var den bedste i årevis.

I oktober udgav The Minds of 99 bandets andet album ‘Liber’, hvorfra singlen ’Stjerner På Himlen’ blev P3’s Uundgåelige. Politiken gav albummet seks hjerter og skrev: “Årets danske rockalbum stirrer tiden i øjnene og byder sin generation op til dans”. Liber modtog derudover fem stjerner i Gaffa og Berlingske.

The Minds of 99 blev dannet af seks barndomsvenner i 2012 og vandt allerede året efter KarriereKanonen. I 2014 udgav de deres første single, ’Det Er Knud Som Er Død’, der blev P3’s Uundgåelige og nåede førstepladsen på Det Elektriske Barometer. I foråret 2014 fulgte det stærkt anmelderroste debutalbum, og i albummets kølvand vandt bandet en Steppeulv i kategorien Årets Sang og to Carl Priser i kategorierne Årets Talent og Årets Sangskriver For Rock, ligesom der fulgte en stribe prisnomineringer. I 2015 har bandet været nomineret til hovedprisen, P3 Prisen, ved P3 Guld og er nomineret i kategorierne Årets Danske Album, Årets Danske Band og ‘Årets Danske Rockudgivelse til Gaffa Awards 2015.

Lord Siva. Pr-foto

Lord Siva. Pr-foto

The Minds of 99 har inviteret Lord Siva som support
De fleste kender den unge aalborgensiske artist fra singlerne ”100”, ”Tilbage”, ”Drømme” og ”Fortæl Dem” med Ukendt Kunstner.
Netop nu står Lord Siva midt i den kreative proces af den 3. EP, som vil se dagens lys senere i år Så da invitationen fra The Minds of 99 landede var han hurtig til at svare: “Jeg synes Minds of 99 er for vilde, og det en rigtig god mulighed for at vinde en ny crowd, der aldrig har hørt min musik før, og afprøve nyt materiale”.

Niels Brandt, forsanger i The Minds of 99, udtaler meget rammende om bandets invitation: “Vi spurgte Lord Siva fordi vi synes han er en fucking stjerne. Han har gang i noget helt specielt, som vi virkelig kan li’. Vi er sindssygt glade for, han vil med og vi er glade for at vores fans får den oplevelse. Hold kæft hvor er det fedt!”

Lord Sivas musikalske univers emmer af følsomhed og mørke, hvor teksterne handler om at forsvinde eller drømme sig væk fra Danmark. Teksterne omkranses af elementer fra både hip-hop, r’n’b og pop, der forenes i et medrivende og levende udtryk, når han går på scenen. Udover at være på 2 turneéer i 2015, blev Lord Siva også nomineret til en DMA for ”Årets Nye Danske Navn” og er igen i år, ét af de navne man skal holde øje med. Lige nu er Lord Siva aktuel med singlen ”Byen Der Larmer”, der er første udspil fra hans kommende EP og er opfølgeren til de anmelderroste EPer ”100” og ”180”, der begge er produceret af Carl Barsk.

Lord Sivas FB: http://www.facebook.com/lordsivaofficial

Del