11. feb
KL. 20:00

The Great Paradox of Play

Rapid Eye - Nycirkus

The Great Paradox Of Play_Foto:_Karoline Lieberkind.

The Great Paradox of Play

Tre Nordiske Magikere, 40 puder og en lånt ring
Rapid Eye

Søndag 11/2  20:00
The Great Paradox of Play – Tre Nordiske Magikere, 40 puder og en lånt ring
Af Rapid Eye

Denne magiske forestilling tager udgangspunkt i tryllekunsten og det legende menneske. Kan du gennemskue de magiske tricks på scenen? Genkender du pudekampens smittende legeglæde?

The Great Paradox of Play vil overraske, inspirere, undersøge, fejre og ultimativt bringe den formålsløse leg, der er så fundamental for vores menneskelige eksistens, tilbage ind i vores voksenliv.

Med behændige bevægelser omdanner tre af nordens bedste magikere scenen til et illusorisk univers dedikeret til legen. Smukt understreget af de barokke kostumer og den minimalistiske scenografi. Musikalsk akkompagneret af et livfuldt live elektro-akustisk soundtrack.

På scenen står tre tryllekunstnere, danske David Tholander, svenske Axel Adlercreutz og finske Robert Jägerhorn. De bliver musikalsk understøttet af elektronkomponisten Sture Ericson.

Medvirkende: Axel Adlercreutz (SE), David Tholander (DK), Robert Jägerhorn (FI) og livemusiker Sture Ericson (DK/SE)
Instruktør: Samuel Gustavsson (DK/SE)
Scenograf: Signe Beckmann (UK/DK)
Komponist: Sture Ericson (DK/SE)
Lysdesign: Iro Suraci

Støttet af: Statens Kunstfond, Nordisk Kulturfond, Nordisk kulturkontakt, Wilhelm Hansen Fonden, A.P. Mølller Fonden
En co-production med: Baltoppen LIVE (DK), Dansehallerne (DK), Cirko – Center for Ny Cirkus (FI), Landskrona Teater (SE)

Varighed: ca. 60 minutter uden pause.
Anbefales fra 12 år.

175,-
Alle rabatter er gældende – Teaterbilletter.dk
Økologisk spisning fra kl. 18:00 kan tilkøbes: 125,-: Helstegt svinemørbrad med blåskimmelost og bønnesalat.

The Great Paradox of Play – Three Nordic Magicians, 40 pillows and a borrowed ring

This magic performance takes as it’s starting point the art of magic and the playing human. Do you realise the secrets behind the magic tricks on stage? Do you recognize the contagious playfulness of the pillow fight? The Great Paradox of Play wants to surprise, to inspire, to question, to celebrate and ultimately to bring into our grown up lives the purposeless play, which is so fundamental for our human existence.

The performance shows skillful movements by some of the best Nordic Magicians. Beautifully underlined by the baroque costumes and the minimalistic setdesign. Musically supported by a vivid live electroacoustic soundtrack.

Duration: approx. 60 min.
Age: 12+

With: Axel Adlercreutz, David Tholander, Robert Jägerhorn
Live-music: Sture Ericson
Director: Samuel Gustavsson
Stage-Design/Costumes: Signe Beckmann
Light-design: Iro Suraci
Producer: Nina Koldby/ Betina Rex
International promotion and national PR: Karen Toftegaard
Poster photo: Karoline Lieberkind
PR photos: Malin Arnesson

Supported by: The Nordisk Culture Fund, Nordic Culture Point, Danish Arts Fundation, Wilhelm Hansen Fundation, A.P. Møller Fundation
In co-production with: Baltoppen LIVE (DK), Dansehallerne (DK), Cirko – Center for New Circus (FI), Landskrona Teater (SE)

Bonus-info – af journalist Signe Mai Andersen:

Nordisk nytrylleri hylder det legende nærvær
Der er mange former for leg: Børnelege og voksenlege, fællesleg og fantasileg med usynlige venner. Sanglege, stolelege, selskabslege. Det er almenmenneskeligt at lege, for legen er et frirum, der per definition befinder sig modsat virkeligheden – og derfor aldrig tages alvorligt. Netop dét er legens paradoks. Et paradoks, teaterkompagniet Rapid Eye udforsker i det magiske projekt The Great Paradox of Play.

På scenen står tre tryllekunstnere: danske David Tholander, svenske Axel Adlercreutz og finske Robert Jägerhorn. Magikerne understøttes musikalsk af den eksperimenterende saxofonist og elektronkomponist Sture Ericson, og sammen udgør kvartetten en (for)tryllende trup, der søger at overraske og inspirere publikum til selv igen at finde den indre legelyst.

Bare noget, vi leger
Forestillingen The Great Paradox of Play er et nyudviklet, tværnordisk magiprojekt, der undersøger den formålsløse, dog eksistentielle menneskelige leg. Inspireret af magikerens håndteknik og det barokke billedsprog demonteres den klassiske tryllekunst og sammensættes i en ny kontekst til finurlig koreografi og visuel mystik. I The Great Paradox of Play er tryllekunsten fællessproget for den universelle leg, der skaber nærvær, samhørighed og evne til at leve i nuet – og alle, særligt publikum, kan lege med.

Det legende menneske
Ideen til The Great Paradox of Play baserer sig på kulturhistorikeren og filosoffen Johan Huizingas teori om leg som grundlag for menneskelighed; en teori, han fremstiller i sin bog Homo Ludens, der udkom allerede i 1938. Den hollandske tænker Huizinga argumenterer i værket for, at vendingen ’det legende menneske’ – Homo Ludens – langt bedre beskriver menneskets natur end betegnelsen ’det tænkende menneske’ – Homo Sapiens. Begrundelsen herfor ligger i, at selv meget højtidelige kulturelle frembringelser, eksempelvis videnskab, retspleje og endda krig, har deres oprindelse i den uhøjtidelige leg. Huizinga peger herved på selvsamme paradoks, som Rapid Eye nu, næsten 80 år senere, udstiller i The Great Paradox of Play.

Magie nouvelle
The Great Paradox of Play er skabt som et eksperimenterende scenekunst-projekt under genrebetegnelsen ’magie nouvelle’. Neo-genren magie nouvelle  – eller nytrylleri  – er en moderne kunstnerisk bevægelse, hvor skabelse af ubalance i sanserne og fordrejning af virkeligheden i tid og rum er centrum for kunstneriske problemstillinger. Genren har et selvstændigt og rigt sprog, der samtidig krydser mange kunstformer: nycirkus, dans, teater, dukketeater, mode og digital kunst.
Menneskets fem sanser spilles et puds gennem auditive og optiske illusioner, men selvom der er visse ligheder med traditionel tryllekunst, adskiller magie nouvelle sig særligt ved ikke at følge varietéens eller underholdningsshowets struktur. I stedet skaber genren et gennemgående narrativ med magien i centrum.

Rapid Eye
Det præmierede kompagni Rapid Eye tegnes primært af jongløren Samuel Gustavsson, som stiftede teatret i 2010. Sidenhen har Rapid Eye formået at etablere sig med en unik profil indenfor moderne scenekunst med forestillinger, der bevæger sig i grænselandet mellem nycirkus, dans og visuelt teater. Fælles for forestillingerne er en kærlighed til mennesket og dets nysgerrighed på verden, en legende udforskning af virkelighedsopfattelse. Rapid Eye sætter dine, mine og vores relationer – og forhold til universet – under lup med humoristisk poesi, filosofisk magi, artistisk præcision og timing.

 

Logo-turnenetv¾rket-sort
The Great Paradox of Play præsenteres på Baltoppen LIVE i samarbejde med Turnénetværket for Voksenteater. Et netværk af danske scener, der koordinerer udbredelse af nyskabende og eksperimenterende turnéteater. Turnénetværket er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for Scenekunst. Se mere: www.turneteater.dk.

 

 

 

Del

Kunstner Hjemmeside

Tjek Rapid Eye

The Great Paradox of Play, Foto: Malin Arnesson.

The Great Paradox of Play, Foto: Malin Arnesson.

The Great Paradox of Play, Foto: Malin Arnesson.

The Great Paradox of Play, Foto: Malin Arnesson.

Axel Adlercreutz (SE). PR-foto.

David Tholander (DK), PR-foto.

Robert Jägerhorn (FI). PR-foto.

Sture Ericson (DK/SE). PR-foto.