17. maj
KL. 19:30

Tennis – DON GNU

Don*Gnu - Dans, Performance

Tennis. Foto: Emilia Theresa.

Tennis – DON GNU

Don*Gnu

Fredag 17/5  19:30
Tennis
DON GNU
Kampånd, slapstick og rørende dans

De to tennisguruer DON McEnroe og Björn GNU står endnu engang over for hinanden – denne gang i den ultimative og altgørende duel!

Træningen har været hård og umenneskelig, for INTET står højere end ønsket om at vinde. Med alt fra fingerstrik til tango-wrestling, beskidte tricks og det bedste 80’er look kæmper de to rivaler en nervepirrende kamp for at kunne dømme den anden ude. Men hvad er sejren i sidste ende værd?

DON og GNU er tilbage i deres livs form og tager publikum med på en actionfyldt tour de force om ægte kampånd. Med slapstick komik og rørende dans, forsøger de to antihelte, i bedste DON GNU-stil, at vikle sig ud af det net, de selv har rodet sig ind i.

Med TENNIS er Don og Gnu tilbage på scenen og svinger deres gamle kroppe rundt for at fornøje og berøre det nonverbale publikum og alle de andre som skal udfordres på den moderne dans og det fysiske teater. Don og Gnus mål er at lade dans og teater mødes i et ordløst univers og lade sport og kultur gå hånd i hånd. Tennis og tango i smukt parløb eller smuk pardans. De lader endnu engang humoren være springbræt til at fortælle om de smukke og rørende møder mellem mennesker.

Don og Gnu fortæller historier uden ord og arbejder for at skabe et sprog som accepteres, forstås og i sidste ende elskes at de fleste og i denne forestilling tager de kærligt sporten tennis som gidsel.

Med TENNIS, vil Don og Gnu det næste år, frem mod premieren løbende udvikle små fortællinger som kan følges på de sociale medier. De ønsker at skabe et tilhørsforhold til de to medvirkende, så oplevelsen af forestillingen rækker ud over scenerummet, både før og efter.

TENNIS har premiere i marts 2024 og fortsætter derfra ud på en vild turne i april, maj og juni 2024.

Frem mod premieren vil DON og GNU afsøge og dokumentere nye træningsformer. Alt fra fingerstrik til tango og wrestling. De hårde og til tider fejlslagne udfordringerne vil blive delt på de sociale medier, med ønsket om at give publikum en større oplevelse, end blot at se en forestilling. Se små eksempler på videoer her:
https://fb.watch/f-5XFhNo0H/
https://fb.watch/f-5ZP5CqMK/
https://fb.watch/f-60KtoNS8/
https://fb.watch/f-5TywqNE0/

MEDVIRKENDE
Performance: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen

KUNSTNERISK HOLD
Koreografi: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Film & Visuelle Medier: Christoffer Brekne
Musik: Alice Carreri
Lysdesign: Unknown
Producent-team: Kathrine Kihm og Malene Cathrine Pedersen

Normalpris: 195,-
TEMA Abonnement: 155,-
Familiebillet (gælder for 4 personer): 497,-
Unge under 25 år: 125,-
Min. 6 unge i én gruppe: 50,- pr. person

Siddepladser på stolerækker.
Varighed: 60 minutter
Anbefales fra: 13+
Fotografering- lyd- og videooptagelser er ikke tilladt under forestillingen.

Menu: 145,-: Letrøget laks med perlebyg, asparges og urter. Citrusdressing og purløgsolie. Serveres med godt brød. (serveres fra kl. 18:00)

Logo-turnenetv¾rket-sort
Forestillingen præsenteres på Baltoppen LIVE i samarbejde med Turnénetværket for Voksenteater. Et netværk af danske scener, der koordinerer udbredelse af nyskabende og eksperimenterende turnéteater. Turnénetværket er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for Scenekunst. Og koordineret af foreningen Turnéteater.dk. Se mere: www.turneteater.dk.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg DON*GNUs website

Tennis. Foto: Emilia Theresa.

Tennis. Foto: Emilia Theresa.

Tennis. Foto: Emilia Theresa.