7. okt
KL. 20:00

Super Human

Next Zone - Dans

Super Human af Next Zone. Foto: Dan Aucante.

Super Human

Next Zone

Mandag 7/10 20:00
Super Human
Next Zone
Urban Dance

SUPER HUMAN er en humoristisk og tankevækkende danseforestilling, som stiller skarpt på nye definitioner af mennesket og spørgsmålet om, hvorvidt vi i fremtiden skal genopfinde os selv i nye optimerede udgaver.

SUPER HUMAN henter inspiration fra science fiction litteratur & -film, superhelte/ heltinder og virkelighedens videnskabelige forsøg med splejsning af hård teknologi og blød biologi.

Det koreografiske udtryk i NEXT ZONE og koreografen Lene Boels forestillinger ligger i spændingsfeltet mellem breakdance, popping, ny dans, akrobatik og nycirkus. Koreografierne tager udgangspunkt i mentale tilstande og billeder men er ekstremt fysisk ekvilibristiske.

Mange forestiller sig mennesket som en velsmurt og stadig mere fejlfri maskine; intelligent, udholdende og evigt ung. Vi drømmer om at sejre over egen uformåenhed, over døden og over andre. Det er efterhånden almindeligt at forbedre sine egenskaber på kunstigt vis, og moderne videnskab bringer drømmen om den perfekte blanding af menneske og maskine nærmere. Ingeniørkunst, computerteknologi og hjerneforskning nærmer sig hinanden. Men hvor langt bør vi gå? Hvad er de etiske overvejelser?

SUPER HUMAN havde premiere på Teater Momentum i april 2018.

Medvirkende: 6 internationalt castede dansere i verdensklasse.
Koreograf: Lene Boel
Komponist: Rex Casswell
Lysdesigner: Jesper Kongshaug

NEXT ZONE producerer forestillinger, som fusionerer urban dans, ny dans & nycirkus i et markant koreografisk univers suppleret af nykomponeret musik og scenografisk lys.

Intentionen er at udfordre og skabe nye opfattelser af, hvad dans kan udtrykke og omhandle. Kompagniet stræber mod at skabe hidtil ukendte udtryk, hvor mennesket og kroppen er i fokus, og hvor basale følelser, drifter, sanser og eksistentielle tematikker fremstilles og giver publikum anderledes bud på virkeligheden.

NEXT ZONE er et eksperimenterende dansekompagni, som skubber grænserne for hvad der er muligt og giver publikum unikke og tankevækkende scenekunstneriske oplevelser, som tager udgangspunkt i emner, der har rødder i både fortid, nutid og fremtid.

175,-
Alle rabatter er gældende (40-165,-)
Rabatbilletter sælges på www.teaterbilletter.dk.
Varighed: 60 min. uden pause.
Siddepladser på stolerækker.
Sandwich kan købes i baren.

 

Logo-turnenetv¾rket-sort
Super Human præsenteres på Baltoppen LIVE i samarbejde med Turnénetværket for Voksenteater. Et netværk af danske scener, der koordinerer udbredelse af nyskabende og eksperimenterende turnéteater. Turnénetværket er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Se mere: www.turneteater.dk.