
Skatteøen

Skatteøen. Plakat: Sanne Ystrøm.
Skatteøen
TEATERGRUPPEN KLIMA
Lørdag 24/9 16.00
Søndag 25/9 12.00 + 16.00
Fredag 30/9 19.00
Lørdag 1/10 12.00 + 16:00
Søndag 2/10 12.00 + 16:00
Fredag 7/10 19.00
Lørdag 8/10 15.00
SKATTEØEN
15 MAND PÅ EN DØD MANDS KISTE
VELKOMMEN TIL DET GAMLE ENGLAND – VELKOMMEN TIL DENNE GAMLE KRO
Teatergruppen KLIMA fejrer sit 50-års jubilæum med Preben Harris og Sebastians vidunderlige musical Skatteøen.
Oplev drengen Jim Hawkins eventyrlige rejse, når han med skibet Hispaniola stævner ud på de store oceaner for at finde skatteøen.
Med Sebastians kendte sange som baggrund føres vi ud på det store ocean blandt godtfolk og skidtfolk, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene.
Historien om drengen Jim Hawkins begynder i 1745 på kroen ’Admiral Benbow’, som drives af Jims mor, Mrs. Hawkins.
Da den gamle sørøverkaptajn, Bill Bones, ankommer med en mystisk rejsekiste finder Jim et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde. Kaptajn Flints skat skal findes.
Sammen med godsejer Trelawney og doktor Livesay tager Jim afsted på det gode skib, Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder, John Silver, der er forklædt som skibskok.
Et sandt eventyr og et medrivende kapløb om skatten tager sin begyndelse…
160 – 220,- + gebyrer.
Siddepladser på stolerækker.
Anbefales fra 6 år og op.
Varighed: 2 1/2 time inkl. 1 pause.
Arrangør: Teatergruppen KLIMA.