31. mar
KL. 19:00

Simon Talbot – OPTUR

Comedy

Simon Talbot. PR-foto.

Simon Talbot – OPTUR

Simon Talbot

31/3  19:00
Simon Talbot – OPTUR
Det bliver SÅ Optur

Året 2020 kan efterhånden skrives ind i historiebøgerne som en af de seneste årtiers største nedture. Det vil den populære komiker Simon Talbot gøre op med i et helt nyt standup show – danskerne trænger nemlig til en gevaldig Optur.

På turnéen med det nye show Optur skal der grines og være god stemning igen, hvor Talbot i vanlig stil får forvandlet tematikker fra eget liv, såsom hårtab, sociale medier, katte, gaming, næsehår, danske love, kontrasten i opvæksten med en Jehovas Vidner mor og irsk gadedrengs far, livet som gift mand, kvinders alt for varme bade, og meget meget mere, til jokes, vi alle sammen kan grine af.

For Simon har det seneste år haft stressreaktioner, brugt for meget tid på sociale medier, set (alt) for meget Tiger King og erhvervet sig en sukkerafhængighed, hvilket han omdanner til et helt nyt dansksproget comedyshow.

“Jeg vil have folk skal have den største Opturs-aften. Min fornemmeste opgave er at skabe så fed livestemning, som jeg overhovedet kan. Alle folk skal kunne komme ind, nyde aftenen, få ondt i maven af grin og få et smil i hele fjæset. Måske endda tage ud og feste til senere end kl. 22 efter showet… Det bliver SÅ Optur. Bare det at have det i kalenderen, og se frem til det, er alt. Jeg glæder mig allerede helt vildt. Det er begrænset, hvor mange gange man kan gense Tiger King!”
Simon Talbot

Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, hvor han med sin entusiasme og sprudlende fortællerglæde gang på gang har leveret solid underholdning til folket, bl.a. med sine onemanshows: Damp (2011), Talle Alene i Verden (2014), Mr. Copenhagen (2016), Make Denmark Great Again (2018), som rekordmange danskere købte billet til, og senest han første engelsksprogede turné Danish Invasion (2020). Han har haft sit eget Sketch Show på nationalt TV og har over 1.000.000 visninger på YouTube alene på hans engelsksprogede sæt på The Russell Howard Hour.

Forvent en glad aften med mavekrampende grin og Simons karismatiske energi, når han indtager Baltoppen LIVE.

280,-
Nummerede siddepladser på stolerækker
Sandwiches kan købes i caféen

Del

Kunstner Hjemmeside

Tjek Simon Talbots website