29. mar
KL. 20:00

Sanne Søndergaard – Sindssyg Kælling

Comedy

Sanne Søndergaard. Collage: FBI

Sanne Søndergaard – Sindssyg Kælling

SANNE SØNDERGAARD

 

Onsdag 29/3  20:00

FBI og Baltoppen LIVE inviterer til Sanne Søndergaards nye soloshow ‘Sindssyg Kælling’. Et personligt og sårbart show om at blive stemplet af hele verden, blot fordi man siger sin mening.

“Hids dig ned. Slap nu af. Har du det røde?” Sanne Søndergaard er en sindssyg kælling. I hvert fald hvis man spørger eks-elskere, kolleger, folk på nettet, Ekstrabladets klummeskribenter og tilmed hendes egen familie.

Så hvordan tackler man, at alle behandler en, som om man er indlæggelsesparat, bare fordi man er en kvinde, der siger sin mening? Kan man græde og hidse sig op uden at bekræfte alle fordomme om sindssyge kællinger? Bliver man skør af at blive kaldt skør? Og hvorfor er det egentlig kun kvinder, der stemples som sindssyge kællinger i en verden, hvor mænd også gør så mange vanvittige ting!?

‘Sindssyg Kælling’ fortsætter i kølvandet på de to anmelderroste shows ‘Mandehader?’ fra 2013 og ‘kvinde?’ fra 2015, der bl.a. affødte anmelder-kommentarer som “lår-klaskende morsom samt både begavet og bramfri” og ”aldeles enestående og helt på linje med udenlandske kolleger som Sarah Silver-man og Chelsea Handler.”

220,-
Siddepladser ved nummererede caféborde.
Sandwich kan købes i caféen.
Happy Hour i pausen og i caféen efter showet.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Sanne Søndergaard