16. okt
KL. 18:30

Rock for Hjemløse og Socialt Udsatte Vol. 3

Musik

Rock for Hjemløse og Socialt Udsatte Vol. 3. Fotos: KO Produktion/Karsten Olesen m.fl.

Rock for Hjemløse og Socialt Udsatte Vol. 3

Lørdag 16/10  18:30
Rock for Hjemløse og Socialt Udsatte Vol. 3
Støttearrangement med Burning Anger, Purple Eclipze, Falling Hazard, Sticky Fingers, Black Sabbath Tribute og Whitesnake Tribute. Konferencier: Steffen Jungersen

Rock for Hjemløse og Socialt Udsatte Vol. 3 er version tre af støttekoncertkonceptet “Rock For Hjemløse”, der de seneste to år har indsamlet midler til arbejdet med hjemløse og socialt udsatte.

“Det at gøre en forskel for et enkelt individ, er altid en oplevelse for livet, da man kommer i kontakt med mennesker, der ikke ligner prototypen på den ”almindelige dansker”. Samfundet brager derudaf, og det er ikke alle der kan følge med i det hæsblæsende tempo, der sættes at de fleste, men ikke kan følges af de mange. Det at gøre en forskel for andre mennesker, er ganske enkelt en dejlig følelse. Men hvis man kan gøre det sammen med andre ildsjæle, der brænder for det samme, så bliver det til en fantastisk oplevelse af uselviskhed. Vil gerne takke alle musikerne, Baltoppen LIVE og alle de frivillige, jeres støtte og velvillighed er ganske enkelt fantastisk.”
Michael Jensen, formand Foreningen Rock for Hjemløse

Aftenens program:

17:30: Dørene åbner
18.30: Åbning ved arrangørerne

Koncerter med:
Burning Anger
Purple Eclipze
Falling Hazard
Sticky Fingers
Black Sabbath Tribute
Whitesnake Tribute
Bandpræsentation ved Steffen Jungersen

Burning Anger
lader din vrede og frustration komme til udtryk. Dér vil du ikke være alene, føle dig underlig eller ved siden af normen. Sammen skaber Burning Anger og publikum en sindssyg oplevelse du sent vil glemme. Lasse: guitar og vokal, Frederik: trommer og Christian: bas.
Facebook: https://www.facebook.com/BurningAngerOfficial/
Instagram: https://www.instagram.com/burning_anger_official/
YouTube: https://youtube.com/channel/UC9D5sS7cT0Ql9PRRWcLybcQ

Purple Eclipze
spiller egne kompositioner og befinder sig i rock/rockballade-genren. Bandets sangere betegnes som sandpapir og perler. Martins fabelagtige leadguitar fører tankerne hen på Gilmore og Toto. Ib Enemarks keyboard hiver hedengangne Jon Lord ind i optikken. Bassisten Martin får det hele op og swinge. Trommeslageren Henrik forstår at tæske tønder, så det ryger godt ud over scenekanten.
Steen Aabrink: Vokal/rytme guitar, Marie Selene: Lead vokal/kor,  Martin Træsborg Jensen: Lead Guitar, Ib Enemark: Keyboard, Martin Hansen: Bas og Henrik Durup: Trommer.
Webside: https://www.purpleeclipze.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/purpleelipse

Falling Hazard – A Tribute to Thin Lizzy
er landets mest flittigt optrædende Thin Lizzy tribute band. Bandet er en stærk kvartet, hvor de to faste guitarister, Theis Henriksen og Janne Stark, i overbevisende stil skaber Thin Lizzys signaturlyd, som er båret af guitarharmonier og stærke soli. Rytmisk formår Juri Møller Rasmussen (trommer) og Lars Schmidt (bas) at fange det karakteristiske, lette og sine steder ganske funky Thin Lizzy-swing. Der bliver selvfølgelig spillet de store Thin Lizzy-hits som Whiskey In The Jar, The Boys Are Back In Town og Dancing In The Moonlight. Og så bliver der også plads til nogle af de mere sjældne og eksotiske sange fra Thin Lizzys store bagkatalog – og sange, som ikke er blevet officielt udgivet.
Webside: https://www.fallinghazard.com
Facebook: https://www.facebook.com/FallingHazard/

Sticky Fingers
Danmarks bedste Rolling Stones tribute band har igennem en lang årrække henrykket såvel hardcore Stones fans som folk der bare sætter pris på god rockmusik, i hele Danmark såvel som i udlandet. Gennem stor kærlighed og respekt for Rolling Stones og for deres materiale, skaber bandet en autentisk, musikalsk og medrivende oplevelse. It’s only rock’n’roll, but we like it.
Hjemmeside: http://www.stickyfingers.dk/
Facebook: https://www.facebook.com/dksticky
Instagram: https://www.instagram.com/stickyfingersdk/

Black Sabbath Tribute 
lever og ånder for Black Sabbath og har spillet landet tyndt siden 1998. Nu er de klar til at levere et brag af en koncert på Rock For Hjemløse Vol. 3, spækket med klassiske Sabbath numre; The Wizard, War Pigs, Nib, Ironman, Paranoid, Children Of The Grave… Vær med når regn, torden og en fjern kirkeklokke ringer ind til Black Sabbath Tribute under Rock For Hjemløse Vol. 3.
Dagfinn Joensen: Sang, Jan Weincke: Guitar, Niels W. Knudsen: Bas og Valentino Gerner Bissø: Trommer.
Facebook: https://www.facebook.com/Blacksabbathtribute

Whitesnake Tribute
blev dannet i 2007, og er blandt de absolut bedste tribute bands indenfor hard rock genren. Et imponerende hold af tunge profiler som igennem tiden har spillet eller spiller i bands som Jane Doe, Pangea, Carmen & Witch Cross, DR’s ”Stjerne for en aften” og succes-koret Læderhalsene. Bandet formår at levere varen med hits som ”Is This Love”, “Here I Go Again” & “Still Of The Night” og tryllebinder publikum fra allerførste strofe. På scenen udstråler bandet både seriøsitet og åbenlys spilleglæde, og vi bliver fanget af det imponerende lydunivers, og bliver stilfuldt og sikkert ført tilbage til dengang det hele startede i midt 70erne. Vi genoplever en imponerende rejse tilbage i tiden med nogle af rockhistoriens største radioklassikere.
Jesper Højer: vokal, Jesper Haugaard: trommer, Peter Schou: guitar, Søren Grening: keyboards, Ernst Sørensen: guitar og Jan Engstrøm: bas.
Facebookside: https://www.facebook.com/WhitesnakeTributeDK

Konferencier: Steffen Jungersen
Legendarisk rockanmelder Dr. Rock binder maratonkoncert sammen.
Det er de færreste rockkendere, der ikke har hørt om Steffen Jungersen. Han var i 1989 til 2013 en yderst velanset og attråværdig musikanmelder på BT. Han bidrog i stort omfang med artikler til “Politikens Dansk Rock 1956-1997” og Dansk Rock Leksikon fra 2002. Steffen Jungersen udgav i november 2013 bogen “Dr. Rock – udvalgte nedslag i 25 års rockhistorie”, hvor han beskriver 34 af sine egne koncertanmeldelser. Han voksede op i Struer, hvor danseorkestre fik bank af publikum, hvis de ikke kunne spille “Smoke On The Water”. I det vestjydske var han stilikon for “The Rock’n’Roll attitude”. Han var frontfigur i bandet “High Voltage”, et band, som GODT kunne spille “Smoke On The Water”. Hans musiske forkærlighed var og er rock, hard rock, heavy metal og blues og Steffen Jungersen driver i dag webmagasinet “Steffen Jungersen – It’s Only Rock’n’Roll”: http://www.steffenjungersen.dk

Musikalsk arrangør: Steen Aabrink.

Arrangør:
Foreningen Rock for Hjemløse Ballerup.

Samarbejdspartnere:
Ballerup Bladet, Tandrødderne, Ballerup Bazar, Skovlunde Turistbusser, Fotoklubben Klub Key Point, Ballerup Gokart- & Eventcenter, KO Produktion / Karsten Olesen, Folkekirkerne i Ballerup Kommune, Njors.dk, Kokkelogerne og Baltoppen LIVE.

Forsalg: 300,- siddepladser
Dørsalg: 350,- siddepladser
Dørsalg: 300,- ståpladser
Siddepladser ved nummererede caféborde / ståpladser
Forsalg på www.baltoppenlive.dk eller billetter kan købes i indgangen (hvis der ikke er udsolgt) på kort eller mobile pay (ingen kontanter)

Del