5. apr
KL. 20:00

Ritual

Next Zone - Dans

RITUAL PR-foto:_Stuart McIntyre.

Ritual

Breakdance i verdensklasse
Next Zone

Onsdag 5/4  20:00

RITUAL er en visuel rejse hvor dans, musik og lys smelter sammen til en unik hybrid om menneskets og naturens urkræfter. Forestillingen sammenstiller traditionel inuitkultur og dens forhold til det magiske og besjælede med den rå og urbane hip hop og breakdance kultur.

Disse kulturer har flere ting til fælles: De er begge overlevelseskulturer, og begge bruger de eller har brugt dansen til at tackle konflikter. Mens inuitkunst tidligere ofte er vokset ud af en drift mod overlevelse i den arktiske vildmark, er hip hop vokset ud af driften mod overlevelse i de mest rå miljøer i Bronx. Hos inuitfolket har trommedans i mange år været brugt som retspleje, idet stridigheder mellem to parter har kunnet løses gennem dansen. I breakdance er der battles, hvor fighterånd transformeres til et markant kunstnerisk udtryk.

Forestillingen er skabt med inspiration fra verdens første dokumentarfilm om inuitfolkets overlevelse i den barske arktiske natur. Menneskets skabende og destruktive kræfter sættes op over for hinanden i et humoristisk og råt univers. Musikken til ”Ritual” består af korte samplede elementer fra f.eks. trommesange, hip-hop og elementer fra inuitmusik i kombination med en helt nykomponeret lydside.

Idé og koreograf: Lene Boel
Komponist: Rex Casswell
Lysdesign: Jesper Kongshaug
Kostumer: Dorte Thorsen

Varighed: ca. 60 minutter uden pause.
Anbefales fra 8 år.

135,-
Alle rabatter er gældende.

Økologisk spisning fra kl. 18:00 kan tilkøbes: 120,-: Kalv i tomat serveret på hvidløgsdampet spidskål med peberfrugtsalat.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med “NB Dance Loop – Nordic Baltic Touring Network”, støttet af Nordisk Kulturfond.

nord_nkf_rgb

NB DANCELOOP LOGO-filled BLUE_web

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg kunstner hjemmesiden

"Lene Boel har kreeret en helstøbt forestilling der genialt fusionerer inuit og hiphop-kultur. Ritual, er et klokkeklart pletskud med bred publikums-appeal.”

Weekendavisen

“Lene Boels stramme og helstøbte nye billedrige forestilling forener meget fint inspiration fra inuit- og hiphopkulturen. Helt forrygende dygtige er de to skønne break dansere."

Berlingske Tidende

“Virtuos og original blanding af Grønland og breakdance. Her forvandles de velkendte break-dance numre til andet og mere end opvisning i kropslig virtuositet. I stedet fungerer de fuldkommen ubesværet som både originale og fabulerende fortolkninger af ældgamle ritualer og bevægelsesmønstre.”

Jyllandsposten

“It feels like genius on display. Hip-hop and inuit dance merge for a thrilling ride.”

Copenhagen Post

“High five til den nye mand. Koreografen Lene Boel og to break dansere sætter af på indlandsisen og lander med et stærkt nyt bud på en mandetype. De har ramt plet!”

Politiken