r8Dio – Live i Gulvhøjde
R8Dio - Brian Lykke & Kasper Nielsen. PR-foto: Tajmer.
r8Dio – Live i Gulvhøjde
r8Dio.dk
Lørdag 18/11 19:00
r8Dio – Live i Gulvhøjde
Klavs Bundgaard og Allan Sindberg er Danmarks nye radiofoniske powerpar. De har i mere end 3 år bygget r8Dio op til det fænomen, radioen er i dag. De har synergeret, segmenteret og været pro-aktivistiske i deres vej mod toppen af den danske medieverden. Og nu kommer de så med et live-show, der rammer lige der, hvor danskerne elsker at være: I gulvhøjde.
Med sig har de, udover flere priser og mere end 177 afsnit af podcasten Undskyld Vi Roder, et inspirerende og energisk show, hvor radiodirektør og kulturkonge Klavs Bundgaard vil fortælle om, hvordan alle kan komme i gulvhøjde, såvel lokalt som globalt. Hans soulmate og guldfugl Allan Sindberg, radiovært, programchef, DJ, markedsføringsansvarlig og bedre kendt som Smørstemmen Fra Ikast, vil supplere med sine mange talenter og bl.a. sørge for stærke musikalske indslag. Klavs og Allan vil på forunderlig vis interagere med publikum, som undervejs vil opleve at de er medskabere af showet. Se, dét er synergering!
Det bliver med andre ord en hæsblæsende aften hvor duoen giver noget tilbage til danskerne, som de kan bruge i deres hverdag og på egen krop opleve, hvad det egentligt vil sige at synergere.
Liveshowet ’r8Dio – Live i Gulvhøjde’ har premiere i 2023, og tager afsæt i den succesfulde podcastserie ’Undskyld Vi Roder’, som handler om opstarten på den fiktive taleradio, r8Dio. Podcasten har mere end 150.000 månedlige lyttere, og har modtaget flere priser og senest en nominering som ’Årets Komiker’ ved ZULU Comedy Galla 2022. Bag de prominente karakterer i podcasten Allan Sindberg og Klavs Bundgaard – og nu også live-showet – står naturligvis Brian Lykke og Kasper Nielsen.
Læs mere: r8dio.dk/
Se: Facebook.com/r8dio.dk
Se: Instagram: @r8dio_i_gulvhøjde
305,-
Siddepladser på stolerækker.
Det er ikke tilladt at optage, filme eller fotografere under arrangementet.
Baltoppen LIVEs café tilbyder fra kl. 17:30:
Indianergryde skyllet ned med en Skuld-pilsner fra Skuldborg Bryghus: 100,-
Menuen tilbydes under køb af billet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/, senest 2 hverdage før arrangementet.