Paperlicious – Teater Metamorfose
Paperlicious. Foto: Beate Nelken.
Paperlicious – Teater Metamorfose
Teater Metamorfose
Onsdag 6/9 19:30
Paperlicious
Teater Metamorfose
Non-verbal papirdukkeforestilling
To workaholics arbejder deres liv væk i et grotesk, kafkask kontorunivers lavet af papir. Universet er styret af en altoverskyggende chef, personificeret af en vanddispenser fyldt med blæk, som de to kvinder er nødt til at drikke for at kunne fungere. Denne kontorverden har været den samme i hundredvis af år – indtil en lille stemme dukker op. Stemmen kommer fra papiret, som er blevet levende og ønsker forandring. Papiret forvandles til en lille dukke, der åbner op for en anden verden, hvor kreativitet og legesyge hersker og universets kendte verdensorden bliver vendt på vrangen. I løbet af stykket vokser og transformerer dukken sig fra ca. 40 centimeter til over 3 meter.
ANMELDELSE:
“Evi Arnsbjerg Brygmann og Bianka Drozdik er eminente dukkeførere i en nyskabende papirdukkeforestilling. Der er en særlig styrke og en vis forunderlighed i papirdukkerne. I både de mindre og den kæmpestore. De ser på en måde ud af ingenting, som det sammenfoldede og kruslede papir, de er. Samtidig bliver de fyldt med menneskelignende egenliv, når Evi Arnsbjerg Brygmann og Bianka Drozdik fører dem. Det er næppe tilfældigt, at teatret hedder Teater Metamorfose, da metamorfosebetyder forandring, forvandling, omdannelse og omformning. Vi har med et teater at gøre, som ønsker at nyskabe både form og indhold.”
– Kirsten Dahl, Teateravisen.
Set på Aprilfestivalen, 2023
MEDVIRKENDE
Dukkespillere: Evi Arnsbjerg Brygmann, Bianka Drozdik
KUNSTNERISK HOLD
Ide/koncept: Metamorfose
Scenografi: Andrea Lindeneg
Musik: Christoffer Høyer
Sound design: Kristoffer Alm
Lysdesign: Viktor Holm Lauridsen
Instruktørkonsulent: Lotte Arnsbjerg, Rolf Søborg Hansen
Grafik: Evi Arnsbjerg Brygmann
Normalpris: 195,-
TEMA Abonnement: 155,-
Familiebillet (gælder for 4 personer): 497,-
Unge under 25 år: 125,-
Min. 6 unge i én gruppe: 50,- pr. person
Siddepladser på stolerækker.
Varighed: 50 minutter
Anbefales fra: 12+ år
Fotografering- lyd- og videooptagelser er ikke tilladt under forestillingen.
Menu: 145,-: Stjerneskud. Anretning med en dampet og en pandestegt rødspættefilet, rejer, rogn, salat, urter og dressing, samt ristet brød 145,- (serveres fra kl. 18:00).
Forestillingen præsenteres på Baltoppen LIVE med garantistøtte fra Garantiordningen for Voksenteater. Ordningen er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Og koordineret af foreningen Turnéteater.dk. Se mere: www.turneteater.dk