
Omvendt

PR-foto
Omvendt
Tajmer Booking og Management præsenterer
Lars Hjortshøj
Onsdag 2/12 2015 20:00
Løssalg 295,-
Siddepladser
Varighed: Ca. 80 minutter uden pause.
Sandwich kan købes i caféen
Happy Hour i caféen efter showet
Det måtte ske: Lars Hjortshøj er konverteret. Efter mere end 20 år i dansk komik har han set sin situation dybt i øjnene og er nået til sit livs erkendelse: ”En dag vågnede jeg op midt i livet og troede, jeg var blevet klogere med alderen. Det er heldigvis ikke sket. Jeg forbeholder mig stadig retten til at komme i tvivl, ændre mening og blive… omvendt!”
Lars Hjortshøj er tilbage på Baltoppen LIVEs scene med et nyt klassisk stand-up show. Han giver publikum sit bud på, hvad der er op og ned på den komplicerede tilværelse. Han har gjort den skelsættende opdagelse, at det vil hjælpe de fleste at vende sig selv og tingene på hovedet og se det hele i et nyt perspektiv.
Konverteringen har dog ikke på nogen måde gjort ham til puritaner – tværtimod! ”Jeg skåner hverken mig selv eller publikum, når jeg ventilerer kontroversielle emner som f.eks. organdonation, dyresex og klip-klappere.” varsler den legendariske stand-up komiker.