8. dec
KL. 15:00

Navidad Flamenca (ES/DK)

Dans, Musik, Ny-folk

Navidad Flamenca. PR-foto.

Navidad Flamenca (ES/DK)

Jens Viggo Fjord

Søndag 8/12  15:00
Navidad Flamenca
Flamenco julekoncert – en stærk og følelsesfuld optakt til julen

Navidad Flamenca fejrer julens begivenheder med elegant og medrivende flamenco leveret af det spanske dansepar Felipe de Algeciras og Gema La Milana, sangerne Olayo Jiménez og Marianne Holmboe, og Pedro Martín og Jens Viggo Fjord på guitar.

Koncerten tager afsæt i billedrige hændelser omkring Jesusbarnet, Jomfru Maria og flugten til Egypten, og viderefører dem inden for flamencoens ildfulde udtryk. Navidad Flamenca byder på fremragende flamencodans, medrivende sange og performance.

Navidad Flamenca har med sin særlige kombination af flamenco og julerelaterede temaer skabt en koncert, som selv det bredere danske og nordiske publikum har taget til sig. Anerkendelsen og succesen har betydet, at koncerten nu går sin 20. sæson i møde.

180,-
Siddepladser ved nummererede caféborde.
Spisning efter forestillingen kan tilkøbes for 125,-: Jule tapas.

Medvirkende i Navidad Flamenca:

Felipe de Algeciras karriere tog for alvor fart i London, hvor han debuterede som solist i danseforestillinger på navnkundige teatre bl.a. i Royal Opera House. I sin London-periode samarbejdede han med English National Opera og optrådte i kongehuset, og hans ekspressive fodarbejde blev foreviget i Antonio Banderas-filmen, The Mask of Zorro.
Felipe de Algeciras er nu tilbage i hjembyen Algeciras, hvorfra han varetager turnéer og kurser over hele Europa.

Gema La Milana begyndte at danse allerede som barn. I Sevilla oplæres hun af store dansere som Matilde Coral og Adela Campallo, og som 16-årig åbner hun sit eget dansestudie i hjembyen Estepona. Internationale turnéer fører hendes dans til destinationer som Sweitz, Amsterdam og Kuwait. En komplet danser, der behersker alle flamencoens danse og udtryk. Hendes motto: ”I flamencoen kommer alt det ud, som sjælen fortier.”

Olayo Jiménez har arbejdet med flere af flamencoens store navne bl.a. sangeren El Cigala og guitaristen Paco Peña, og optrådt over det meste af Europa og i Australien, Mexico og Japan.
Olayo Jimenez er en fuldblods power-flamencosanger, som altid står for en sikker performance både i den lille flamencoklub og på de store koncertsalsscener.

Marianne Holmboe er uddannet på flamencoskolen Fundación Cristina Hereen i Sevilla, hvor hun er oplært af højt estimerede sangere som Esperanza Fernández og José el de la Tomasa. Hun er nu bosat i Gøteborg og særdeles aktiv med flamenco- og etniske musikprojekter, som hun optræder med over hele Skandinavien.

Pedro Viscomi Martín er en af Sevillas travle guitarister. Hans professionelle løbebane starter da han som 14-årig kommer på Europaturné under ledelse af hans maestro, Augustín de la Fuente. Han har siden turneret i bl.a. Canada, Rusland Mexico, og optrådt et utal af steder i hjemlandet med mange forskellige sangere og dansere.

Jens Viggo Fjord, guitarist og idémand bag Navidad Flamenca. Han har samarbejdet med mange spanske dansere og musikere, optrådt i Norden, Spanien og Brasilien. Initiativtager til en lang række temakoncerter og flamencokonstellationer. Han har skrevet flamencomusik, brasiliansk musik, flamenco-korværker, musik til digte af Federico García Lorca og materiale til Navidad Flamenca. Udgivet på syv cd’er.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Jens Viggo Fjord

Navidad Flamenca. PR-foto.

Navidad Flamenca. PR-foto.