15. mar
KL. 19:30

McGoldrick, McCusker & Doyle (SCO)

Musik, Skotsk & Irsk Musikscene

McGoldrick, McCusker & Doyle. PR-foto.

McGoldrick, McCusker & Doyle (SCO)

Tirsdag 15/3  19:30
McGoldrick, McCusker & Doyle (SCO)
Den keltiske folkemusiks legendariske triumvirat af musikalske legekammerater

Michael McGoldrick, John McCusker og John Doyle – den keltiske folkemusiks legendariske triumvirat af musikalske legekammerater – mødtes første gang, da de var teenagere, og har kendt hinanden i et kvart århundrede. Deres triosamarbejde voksede ud af BBCs årlige Transatlantic Sessions, hvor de alle er faste bestanddele, og de har nu turneret som trio i godt 10 år – selvom det sommetider kan være svært at få tre så travle musikeres kalendere til at gå op!

Michael McGoldrick (fløjte, Uileann pipes, bodhran, clarinet, congas) er en tidligere BBC Radio 2 Folk Award-vinder, medstifter af Lúnasa og Flook, nuværende medlem af Capercaillie, og har desuden spillet med prominente navne som Mark Knopfler, Eddi Reader og John Cale. Baltoppen LIVEs keltiske gæster oplevede Michael McGoldrick i oktober 2018, da han sammen med Dezi Donnelly samt Sean Whelan, Helen Davies og Lars Kristensen fortryllede rummet.

BBC Radio 2 Folk Award-vinderen John McCusker (violin, fløjte, harmonium) fik sit gennembrud som efterfølger til Brian McNeill i The Battlefield Band og har siden spillet med bl.a. Mark Knopfler og Bob Dylan. John har desuden for nylig produceret albummer for Eddi Reader, Heidi Talbot (som han er gift med) samt Kris Drever.

John Doyle er en af de fremmeste irske folkguitarister, en dygtig sanger, medstifter af den irsk-amerikanske gruppe Solas, tidligere kapelmester for Joan Baez, fast bestanddel af Mary Chapin Carpenters akustiske trio og meget mere. Han har også tidligere været på soloturné i Danmark.

De hæver hver især niveauet i alle de konstellationer, de medvirker i, men når de tre går på scenen sammen som trio, så slipper de for alvor deres musikalske legelyst fri og folder sig ud i et uhæmmet musikalsk triumftog. Ofte går de på scenen uden en egentlig sætliste, bare for at holde energien og friskheden i deres optræden – “It’s about flying by the seat of your pants, about playing from the heart, about not over-thinking things”, som John Doyle siger.

I 2012 udgav de et livealbum, og i 2018 tog de sig langt om længe sammen til at indspille deres hidtil eneste studioalbum, The Wishing Tree.

Se frem til at opleve denne fabelagtige trio på Baltoppen LIVE.

140,-
Siddepladser på balkon
Skotsk/Irsk Musikscene
Spisning kan tilkøbes (fra kl. 17:30): Lammeculotte med bagte rodfrugter samt spidskålsalat med bagte græskar og kerner: 140,-

OBS:
Denne koncert er en del af ’Skotsk & Irsk Musikscene’, der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj – på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet á 550,- for sæson 2021/2022 kan købes online på Billetten.


“This is as a good as trad Celtic music gets…period.”

Roots & Blues Festival

“Like your jaw dropping open when you first saw Mo Farah or Usain Bolt at the Olympics you know you are witnessing something special given the combined talents of Mike McGoldrick, John McCusker & John Doyle taking to the stage.”
Pete Fyfe, folking.com

“Turn up the steam and the three of them can be as powerful and driving as a locomotive, but they can also do delicate when required, and in between have a nice line in laid back chat. (…) A quality combination of star players that is even more than the sum of their parts.”
What’s On North

“These are three astonishingly talented musicians; the acclaim surrounding them all is justified (…) They complement one another perfectly.”
Rebecca Brown, BroadwayBaby.com

Del

McGoldrick, McCusker & Doyle. Foto_Louis DeCarlo.