31. okt
KL. 16:00

Love Songs

Dansk Danseteater - Dans

Foto: Bjarke Ørsted

Love Songs

En gennemmusikalsk, jazzet danseforestilling med musik af Caroline Henderson
Dansk Danseteater

 

Lørdag 31/10 2015  17:00

Løssalg: 205,- inkl. gebyr

Teaterbilletter.dk: Alle abonnementstyper er gældende 40 – 195,-

Anbefales fra 15 år.

Varighed: 65 minutter uden pause.

Økologisk spisning efter forestillingen 95,-: Krydret kyllingefilet serveret med perlebyg og ratatouille.

 

De internationale dansere fra Danmarks førende kompagni forbereder en længere turné i Tyskland. Umiddelbart inden lægger den firedobbelte Reumertvindende koreograf Tim Rushton eksklusivt vejen forbi Ballerup med sin succesforestilling fra 2011.

Tim Rushtons Love Songs er en intim, varm, moderne og gennemmusikalsk, jazzet forestilling om individets livslange kærlighedsrejse – en hyldest til livet – dans i verdensklasse!

Love Songs udforsker kærlighedens væsen. Mens natten bliver til dag, bevæger danserne sig gennem kærlighedens mange facetter: over flirt og den første forelskelse, kærlighedsmøder, kitsch og natclub crusing. Vi møder den generte bænkevarmer, som er forelsket i dansegulvets Don Juan, to mennesker hvis kærlighed er blevet slidt af livets kampe, selvfede scorekarle og forventningsfulde debutanter.

Koreografi: Tim Rushton

Musik indspillet af: Caroline Henderson og band

Lysdesign: Jacob Bjerregaard

Kostumedesign: Charlotte Østergaard

Dansere: Dansk Danseteaters internationale dansere

 

Se Tim Rushton fortælle om Dansk Danseteaters tidligere internationale turnéer.

Gratis aftertalk efter forestillingen i Baltoppen LIVEs café.

Forestillingen er støttet af ”Moderne Dans på Turné”.

Kunstner Hjemmeside

Besøg Danske Danseteaters web

Foto: Bjarke Ørsted

”Love Songs’ er en powercocktail med superækvilibristiske dansere on the loose. Lige til at få låget til at lette. Som en af de gamle Tuborgreklamer lød: ’Natten er sort som guld.”

Monna Dithmer, Politiken ... 6 hjerter

"Rushtons Love Songs er en hyldest til det romantiske møde. Skildret underholdende og ligetil, men i en hvirvlende, swingende, hæsblæsende og akrobatisk koreografi, der demonstrerer, at Dansk Danseteaters dansere er helt i verdensklasse.”

Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen