7. feb
KL. 20:00

Krash & Chopin Danser med Dansk Danseteater

Dansk Danseteater - Dans

Krash og Chopin Danser. Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner

Krash & Chopin Danser med Dansk Danseteater

Dansk Danseteater

Torsdag 7/2 2019  20:00
Dansk Danseteater 
Krash & Chopin Danser

KOREOGRAFI Tim Rushton & Alessandro Sousa Pereira
MUSIK Frédéric Chopin, Martin Stadtfeld & Lawand Othman aka DJ Turkman Souljah

KRASH & CHOPIN DANSER er en dobbeltforestilling med afsæt i to vidt forskellige musiktraditioner, skabt af to af Danmarks mest prisbelønnende moderne koreografer: kunstnerisk leder og Reumertvinder Tim Rushton og koreograf Alessandro Sousa Pereira.

CHOPIN DANSER af Tim Rushton blev oprindeligt skabt til Operaens foyer i august 2017, som et forstudie til denne forestilling. Frédéric Chopin, også kaldet klaverets digter, var både teknisk nyskabende, fantasifuld og poetisk søgende. Han kunne om nogen få klaveret til at synge. Med udgangspunkt i Tim Rushtons store kærlighed til Chopins intime klavermusik udforsker han menneskets inderste romantiske relationer.

Det bragende energiske værk KRASH af den eftertragtede koreograf Alessandro Sousa Pereira er aftenens andet værk. KRASH er et værk fyldt med vild-skab og maskulin kropsenergi inspireret af sammenstødet mellem forskellige kulturer. Værket tager afsæt i digtet med samme titelforfattet af den danske poet Niels Frank, men KRASH er samtidig en ode til Pereiras brasilianske rødder, både hvad angår trin, udtryk og musik. Stjerneproduceren DJ Turkman Souljah har komponeret musikken med udgangspunkt i de sensuelle rytmer vi kender fra Latinamerikas folke- og populærmusik.

205,-
Alle rabatter er gældende (40-195,-) – Rabatbilletter sælges på www.teaterbilletter.dk.
Anbefales fra 12 år

Varighed: Ca. 80 min. med pause.

Gratis introduktion ved Dansk Danseteater kl. 19:00.

Mulighed for tilkøb af spisningsbillet fra kl. 18:00: Økologisk – Lammespyd med tomatsauce serveret med grøn rissalat (125,-)

 

’…KRASH oser af sex, råstyrke og livsappetit… et herligt up-beat at gå hjem på.’ – Majbrit Hjelmsbo WEEKENDAVISEN

’I KRASH folder danserne sig ud med tyngde og masser af rå, maskulin kropsstyrke til Turkman Souljahs pågående og medrivende brasiliansk-inspirerende rytmer.’ – Vibeke Wern BERLINGSKE TIDENDE

’Balletten KRASH er vild og wild som en stammedans, mens kostumerne signalerer street dance. Og sandelig om ikke danserne rystede kroppen i rigt mål. (..) Det er krop og rytme, som giver en smittende intensitet. ’ – Ulla Strømberg KULTURKUPEEN

★★★★  ’Rushton lytter som koreograf til musikkens impulser, helt ned i detaljer, aldrig med et ironisk, distancerende forhold til Chopins elegante virtuositet.’ –  Gregers Dirckinck– Holmfeld GregersDH

★★★★★ ’Chopins mættede klange og tøjlede følelser forbindes direkte med dansen, så man begynder at tro, at de sort/hvide figurer er partiturets noder i fri bevægelighed. Ynde og lethed karakteriserer dansen, medens musikken omslutter bevægelserne.’ – Knud Cornelius FREDERIKSBORG AMTS AVIS

Kunstner Hjemmeside

Besøg Danske Danseteaters web

Krash og Chopin Danser. Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner

Krash og Chopin Danser. Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner

Krash og Chopin Danser. Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner

Krash og Chopin Danser. Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner

Krash og Chopin Danser. Dansk Danseteater. Foto: Søren Meisner