Køter – Dansk Danseteater
Køter med Dansk Danseteater. Foto: Bradley Waller.
Køter – Dansk Danseteater
Dansk Danseteater
Onsdag 23/4 2025 19:30
Køter
Dansk Danseteater
Et dansabelt blik ind i den danske folkesjæl – om jantelovens paradigmer
Anmelderrost værk af Marina Mascarell, som har skabt danse for verdens mest markante kompagnier og nu leder Danmarks moderne danseflagskib.
I Køter fremstiller hun, med de formidable dansere og en unik scenografi, det danske samfund med udgangspunkt i Janteloven – det sociale manifest der går ind for lighed og retfærdighed, men også indeholder underliggende niveauer af konformitet og konsensus.
Om at høre til, skræmmende godt leveret.
Med Mascarell er Dansk Danseteater tilbage i følelsernes vold.
225,-
TEMA abonnement: 185,-
Familiebillet (gælder for 4 personer): 612,-
Unge under 25 år: 155,-
Min. 6 unge i én gruppe: 40,- pr. person
(+ et ordregebyr)
Anbefales fra 12 år
Varighed: Ca. 60 minutter
Siddepladser på stolerækker
Baltoppen LIVEs café tilbyder fra kl. 18:00:
Tærte med gedeost og spinat toppet med karamelliseret rødløg serveres med en frisk grøn salat og brød: 139,-
Menuen tilbydes under køb af billet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/, senest kl. 12:00 to hverdage før arrangementet.
❤️ ❤️ ❤️ ❤️
“Rørende sjovt er det, når den høje, rustrøde talsmand i flokken mere og mere hidsigt kommanderer »dæk!«, og hundene tumler rundt og gør deres bedste for at flade helt ud på gulvet. Da forbrød jeg mig mod jantelovens 8. bud: »Du skal ikke le ad os«.”
– POLITIKEN
★★★★★
“Forfriskende forestilling. Velskrevet historiefortælling, hjerte og koreografisk kvalitet, så det går op i en højere enhed”
– Ungt Teaterblod
★★★★★
”Forbløffende dans om vort hundeliv”
– Frederiksborg Amts Avis
★★★★
”Æstetisk lækkerbisken om jantelovens væsen og en smuk entre for Marina Mascarells eget koreografiske arbejde med Dansk Danseteater”
– ISCENE.dk
Prisvindende værk med smuk scenografi
KØTER havde premiere i oktober 2015 på Operaen i Göteborg som et originalt værk for et af verdens mest anerkendte dansekompagnier GöteborgsOperans Danskompani. Publikum og anmeldere var begejstrede og forestillingen var nomineret af Barcelona Critics’ Awards 2016 for Bedste Internationale Præstation, Bedste Koreografi og vandt prisen for Bedste Scenografi. Til den danske premiere i januar 20224 blev der skabt en ny original musikkomposition af den spanske komponist og cellospiller Yamila Ríos. Celloens strygere, sammen med en fremtrædende percussion og elektronisk lyd, er hovedpersonerne i denne komposition. Nye kostumer blev skabt af Nina Botkay, og Marina Mascarell justerede koreografien i en nutidig ramme på dansk grund forankret i en dansk æstetik.
Se mere om Køter: https://www.danskdanseteater.dk/video/koeter/ og https://www.danskdanseteater.dk/video/koeter-2/.
MED:
Dansk danseteaters dansere
AF:
ISCENESÆTTELSE og KOREOGRAFI Marina Mascarell
MUSIK Yamila Ríos
LYSDESIGN Raphael Frisenvænge Solholm
SCENOGRAFI Kristin Torp
KOSTUMER Nina Botkay
DRAMATURGI Bodil Persson