12. maj
KL. 20:00

Kim Carnie (SCO)

Musik, Ny-folk

Kim Carnie. Foto: Elly Lucas.

Kim Carnie (SCO)

Kim Carnie

Fredag 12/5  20:00
Kim Carnie (SCO)
Stemmen, der trøster sjælen

Prisvinderen Kim Carnie har, siden sin solodebut i 2018, vist sig som én af de mest efterspurgte skotske/gæliske sangere.

Inden da havde hun bidraget til soundtracket på Netflix’s film Outlaw King og lavet musik til computerspillene Black Mirror og The Bard’s Tale. Hun har optrådt på signifikante britiske scener og festivaler. Som i 2018, hvor hun, på nationalt TV, optrådte live med BBC Scottish Symphony Orchestra, i en hyldest til nutidige gæliske sangere i showet ‘crème de la crème of Contemporary Gaelic singers’.

Hun har siden 2019 udfyldt frontrollen i succesbandet Mànran, og var i 2020 med til at etablere det fremadstormende band Staran.

Desuden er hun TV-vært, bl.a. når der uddeles priser i Na Trads – Scotland’s Traditional Music Awards.

I 2021 vandt hun prisen for ‘Gaelic Singer of the Year’ i den prestigefulde ‘Hands up for Trad Awards’.

Kim Carnie udgav sit debut solo album ‘And So We Gather’ i sommeren 2022. Albummet er blevet anerkendt som én af ‘the ‘biggest folk and Gaelic records of the generation’. På albummet featurer hun nogle af de betydeligste navne på den skotske scene bl.a. Donald Shaw, Julie Fowlis, Karen Matheson, Matt Carmichael samt den senegalesiske koraspiller Kadialy Kouyate.

Hun erobrer scenen med en umiskendelig charme. Hendes inderlighed fastholder enhvers opmærksomhed. Den flerfaceterede vokal er sårbar, oprigtig og er inkarnationen af følelser. Kim Carnies tekster udfordrer sindet, båret af en stemme, der trøster sjælen.

Til koncerten på Baltoppen LIVE medbringer hun sit eget band med guitar, violin, klaver, kontrabas og percussion.

Line-up:
Kim Carnie – Vocal
Lauren MacColl – Violin
Innes White – Guitar
John Lowrie – Keys
Charlie Stewart – Bass
Cormac Byrne – Perc / drums

‘A standout instrument of her generation’
BBC Radio 2

‘Velvet-voiced authority’
The Scotsman

‘celebratory and gorgeous’
Songlines

‘a masterclass in how to create a Gaelic record’
Shire folk

‘something magnificent’
Snack Mag

‘Breathing ‘light and beauty into every note,’ Kim Carnie is most certainly ‘a voice to watch out for’
The Living Tradition

Læs om Kim Carnies modtagelse af prisen ‘Gaelic Singer of the Year’ til MG ALBA Scots Trad Music Awards Winners 2021: https://www.folkradio.co.uk/2021/12/scots-trad-music-awards-winners-2021/

Læs om Kim Carnies album ‘And So We Gather’: https://www.folkradio.co.uk/2021/12/kim-carnie-debut-album-and-so-we-gather/

Hør Kim Carnies fortælle om sit album ‘And So We Gather’: https://fb.watch/h7ven7p9wq/

www.kimcarnie.com

OBS: Koncerten er første del af en dobbeltkoncert. Den anden koncert er med The Outside Track.

Fredagsbillet:
Entré: 265,-
Ung under 25 år: 130,-
Siddepladser ved nummererede caféborde.
Varighed: Ca. 3 timer inkl. pause.
Dørene til salen åbnes kl. 19:30.
Caféen åbner kl. 17:30.

Baltoppen LIVEs café tilbyder en Fredagsmenu, som skal købes online senest onsdag 10/5 kl. 12:00.

Fredagsmenu i café – serveres kl. 18:00:
– Kalvefilét med årstidens grøntsager, cremet kalvesauce og hasselbagte kartofler.
– Rabarbertærte med marcipan og vanilieis.
1 ret: 180,-
2 retter: 225,-

Tilkøb Fredagsmenuen sammen med din fredagsbillet.
Eller køb den her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/ – senest onsdag 10/5 kl. 12:00.
Der er et begrænset antal Fredagsmenuer til salg.

Der vil være et blandet udvalg af sandwich i caféen/baren så længe lager haves.

Køb festivalbillet til begge koncertaftener d. 12-13/5:
595,- / Køb før 1/3: 545,-
Ung under 25 år: 295,- / Køb før 1/3: 245,-
Køb festivalbillet her: https://baltoppen.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/109240

Koncerten er en del af Showcase Scotland @ Baltoppen LIVE Vol. 2 – 2023 – Festival of leading Scottish & Gaelic contemporary folk & root bands.
Skotland sprudler af boblende musik, hvor rødderne til den keltiske og gæliske kultur stikker dybt. Festivalen viser den aktuelle vitalitet med i alt fem eftertragtede bands, der optræder med et overflødighedshorn af synkoperede rytmer, vidunderlige numre samt underholdende sceneshows. Festivalen er et samarbejde mellem Baltoppen LIVE og Showcase Scotland Expo.

Del

Kunstner Hjemmeside

Besøg Kim Carnies

Kim Carnie. PR-Foto.

Kim Carnie. Foto: Elly Lucas.

Kim Carnie. Foto: Elly Lucas.

Kim Carnie. Foto: Elly Lucas.